st.tv – en lejlighedsudstilling

4 mar - 31 mar 2017

Der kommer ingen løsninger, kun flere spørgsmål, når de to kunstnere Jacob Juhl og Gerd Laugesen i et krydsfelt mellem billede og ord griber verden, der flakker som sommerfugle på lommetørklæder og står helt konkret som et hul i gulvet.

Der kommer ingen løsninger, kun flere spørgsmål, når de to kunstnere Jacob Juhl og Gerd Laugesen i et krydsfelt mellem billede og ord griber verden, der flakker som sommerfugle på lommetørklæder og står helt konkret som et hul i gulvet.


info

st.tv – en lejlighedsudstilling4 mar - 31 mar 2017

Det er spor fra rejser, en historie om en gammel veninde og hendes kuffert fra Istanbul fyldt med et øjeblik, og en opmåling af et billede, der er så logisk, at det ikke kan eksistere uden sig selv. Det er en kombination af en fotograf, der i sin søgen efter at forstå verden er begyndt at skrive for at sætte ord på det, han ikke kan se, og en forfatter, der indsamler og prøver at få øjnene op for alt det, hun ikke har ord for. Det er to lande, der mødes på grænsen, adskilt af en gammel fransk dobbeltdør en suite i en helt almindelig gammel Kjellerup-lejlighed, hvor mennesker gennem tiden har sovet, spist, elsket og skændtes.

Pressefoto

Jacob Juhl er vokset op i Kjellerup, mens Gerd Laugesen har boet her i lejligheden med sin familie, og hver især forsøger de at skabe en ny mening, holde øjeblikke fast, bære liv med videre.

Gerd Laugesen, født 1979 i Aarhus, har altid arbejdet på tværs af skrift og billedkunst, blandt andet med Har du set min kjole?, en digtsamling, der sidder i lommen på en kjole, og en Lommetørklædesamling, som er skrevet på lommetørklæder, og På lyserødt papir, som er 444 lyserøde papirer, der er skrevet på skrivemaskine og dækker et helt rum fra gulv til loft. Hun debuterede skønlitterært med bogen Møder, der handler om tilfældige mennesker – siden er kommet Hjemsted, en vandring langs Vadehavet og Plet, en poetisk fortælling, der blander drøm og (anden) virkelighed. I de sidste år har Gerd Laugesen rejst i fodsporene på en gammel veninde. Hun er kørt med tog til Paris, Rom, Istanbul, og nu er hun her i Kjellerup, på Torvet, st. tv.

Jacob Juhl, født 1973 i Kjellerup, beskæftiger sig i sin billedkunst bl.a. med, hvordan vi sanseligt, sprogligt og billedligt erkender verden. Hans værker er ofte baseret på fotografier, men motiverne bearbejdes med forskellige greb, så værkerne bliver til fysiske objekter snarere end billeder af virkeligheden. Derudover benytter han skulpturelle og litterære elementer i sin praksis. Jacob Juhl har haft en lang række solo- og gruppeudstillinger i Danmark, senest soloudstillingen In the Presence of Absence fra 2016, der blev vist på Galerie Pi i København og XBunker i Sønderborg. Derudover en række udstillinger i udlandet, bl.a. soloudstillingen Fibonacci +1 hos Galerie Martin Mertens i Berlin, gruppeudstillingen Imago Mundi i Venedig, og deltagelse på BuSho Short Film Festival i Budapest.

Kilde: Torvet 10


Adresse
Torvet 10Torvet 10
8620 Kjellerup