Stedets fortryllelse – Nils Sloth, Niels Fabæk og Bruno Kjær

2 dec - 30 dec 2022

Anbefalet under Det skal du se! uge 48. I december måned præsenterer XM3 en fælles stedsspecifik videoinstallation, Stedets fortryllelse, af kunstnerne Nils Sloth, Niels Fabæk og Bruno Kjær. Videoinstallationen forholder sig dels til projektrummet og dels til galleriets placering i de store boligkarreer på Sallingsundvej. Med Stedets fortryllelse, er det kunstnernes ønske at forstærke ideen […]

Stedets fortryllelse, 2022. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 48. I december måned præsenterer XM3 en fælles stedsspecifik videoinstallation, Stedets fortryllelse, af kunstnerne Nils Sloth, Niels Fabæk og Bruno Kjær. Videoinstallationen forholder sig dels til projektrummet og dels til galleriets placering i de store boligkarreer på Sallingsundvej. Med Stedets fortryllelse, er det kunstnernes ønske at forstærke ideen […]


info

Stedets fortryllelse – Nils Sloth, Niels Fabæk og Bruno Kjær2 dec - 30 dec 2022

Stedets fortryllelse, 2022. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 48.

I december måned præsenterer XM3 en fælles stedsspecifik videoinstallation, Stedets fortryllelse, af kunstnerne Nils Sloth, Niels Fabæk og Bruno Kjær. Videoinstallationen forholder sig dels til projektrummet og dels til galleriets placering i de store boligkarreer på Sallingsundvej.

Med Stedets fortryllelse, er det kunstnernes ønske at forstærke ideen om galleriet som en oase midt i det nyrenoverede men ensartede byggeri, at etablere et uventet møde – et eventyr om at ting kan ændres, at der kan skabes rum for drømme og forundring midt i al byggeriet.

Stedets fortryllelse har en umiddelbar fokus på… hajer! Men måske er hajen her et spejl af kunsten: Vi tænker mest på hajer med frygt og som et farligt dyr, men hajer er også smukke og yndefulde – dens linjer og bevægelser. Og trods dens styrke er den også sårbar. Hajen er valgt som en poetisk kontrast til stedet, som ”noget” man bestemt ikke forventer at møde i Aalborg Øst.

Projektet er en tydeliggørelse af galleriet som et sted hvor kunsten byder ind med overraskelser og nye erkendelser.

Via bagprojektion på galleriets vinduer vises en video med svømmende hajer optaget i Kattegatcentret. Man vil opleve den illusion, at galleriet er fyldt med vand, hvori der svømmer hajer rundt. Denne del af udstillingen vil kunne ses hele døgnet, af alle der går forbi. Inde i galleriet vil der ligeledes være en videoprojektion med hajer, der fylder rummet fra gulv til loft.

Kilde: XM3 – rum for samtidskunst


Adresse
XM3 – rum for samtidskunstSallingsundvej 33A
9220 Aalborg

Åbningstider
Man-søn åbent efter aftale fra 10-21
Tir-ons 10-14
Tor 17-20

Fremvisning kan bestilles via website eller Facebookside

Entre pris
Gratis entré