Sūriyā – i det land, der var

Sūriyā – i det land, der var er en udstilling, der sætter fokus på Syrien – det tidligere centrum for en af verdens ældste civilisationer og mødested for øst og vest.

Udstillingen består af værker indenfor video, fotografi, installation, skulptur og tegning. Værkerne tager udgangspunkt i observationer, reaktioner og efterbilleder fra liv og ophold i Syrien både før og under borgerkrigen.

De deltagende kunstnere er: Issa Touma (SYR), Pernille Kløvedal Helweg (DK), Cai-Ulrich von Platen (DK) og Mette Gitz-Johansen (DK).

Issa Touma er både udøvende kunstner, galleriejer, direktør for Le Pont Art Organization og kurator ved Aleppo International Photo Festival. I marts 2016 blev han den første billedkunstner, der fik en plads i fribyordningen i Gävle, Sverige, hvor han har haft en sikker base for sit arbejde frem til april 2018. Han har siden december 2016 været tilbage i Aleppo, hvor han har fortsat sit arbejde.

Pernille Kløvedal Helweg, Cai-Ulrich von Platen og Mette Gitz-Johansen har alle rejst i Syrien og haft længerevarende arbejdsophold, bl.a. på Det Danske Institut i Damaskus frem til krigsudbruddet i 2011.

Issa Touma udstiller fotografier og video om livet i Aleppo før og efter krigsudbruddet. Filmen 9 Days from My Window in Aleppo, der indgår I udstillingen, vandt European Film Awards 2016 for bedste dokumentarfilm.

Pernille Kløvedal Helweg udstiller blandt andet 1200 små stentøjsfigurer, der er repræsentationer af øjeidoler og bedefigurer til gudinden Ishtar fra øjetemplet i Tell Brak. Gudinden blev tilbedt for 5.000 år siden, men også i dag symboliserer øjefigurerne ‘et tegn på håb til livet man får ved at se og blive set’. Øjetemplet er støttet af Grosserer L.F. Foghts Fond og Silkeborg Stigefabrik har sponsoreret stiger.

Cai-Ulrich von Platen udstiller blandt andet en skulptur med titlen For enden af gaden. Et længere ophold i Damaskus og gåture i den nærliggende, lange gade – Den Lige Gade – inspirerede ham til det næsten 5m lange rør. Gennem et hul i røret kan tilskueren se og høre glimt fra Damaskus, før krigen brød ud.

Mette Gitz-Johansen udstiller blandt andet en stor blyantstegning på pap og videoværket Green. Sidstnævnte er baseret på optagelser fra Umayad Moskeen i Damaskus, og viser en intens opmærksomhed og et indforstået fællesskab omkring et sted, samt fornemmelsen af at være afskåret fra en egentlig indsigt som den udenforstående observatør.

Kilde: Vendsyssel Kunstmuseum