Susanne Wellm: Between still and moving
3 jun - 3 jul 2016Susanne Wellms medium er fotografiet. I udstillingen “Between Still and Moving” præsenterer hun nye værker i krydsfeltet mellem fakta og fiktion. Hun manøvrerer frit og ulineært i tid og rum som i en film eller roman.
Susanne Wellms medium er fotografiet. I udstillingen “Between Still and Moving” præsenterer hun nye værker i krydsfeltet mellem fakta og fiktion. Hun manøvrerer frit og ulineært i tid og rum som i en film eller roman.
“Jeg tror, vi bliver mennesker gennem det intime møde med andre mennesker. Og med tingene vi møder på vores vej. Vi træder ikke færdigstøbte ud i verden, men bliver subjekter gennem berøring, praksis, interaktion, sprog og samtale. Det starter med de rum, ting og mennesker, vi har tæt på os, med alt det vi kan mærke og gribe.”
– Mikkel Bogh, “Tæt på – Intimiteter i kunsten 1730-1930”, Statens Museum for Kunst, 2016
I det øjeblik en sansning, et nu, bliver til fortid, da indtræder menneskers fortolkning og filtrering af det erfarede, og det, der engang var virkelighed bliver til mangesidige og individuelle erindringer. Det bliver til spor.
Det er disse spor af noget, der engang var sandhed, som interesserer kunstneren. En stærk trang til at trække tråde bagud og søge en sammenhæng. Samlingen af bearbejdede fotografier, ofte også med flere motiver bragt sammen i eet, bliver billedmæssige vidnesbyrd om forskellige menneskers fortællinger, om livsforløb og begivenheder. Wellm bygger videre på de lag af betydninger og tegn, hun ser, aner eller kender i de enkelte motiver. Det kan være personer, der gemmer på en erfaring – de har måske fortalt den, eller dele af den, men stadig hersker der en mystik om deres person og deres livshistorie.
Som en visuel poet digter Wellm videre fra billeder, hun enten finder eller selv iscenesætter for derefter at iklæde dem nye former ofte uden en umiddelbar logik for aflæsning. Resultatet bliver eksistentielle dramaer, en slags filmisk fortælling i stillbilleder om mennesket og vores søgen efter at skabe betydning mellem os og den omgivende virkelighed.
Susanne Wellm bor og arbejder i København. Iblandt kunstnerens seneste soloudstillinger:
Not Above a Whisper, Sous Les Etoiles Gallery, New York; Inner Landscapes, Det Nationale Fotomuseum, København; With No Direction Home, Tom Christoffersen, København; Inner Landscapes, Blue Sky Gallery, Portland, Oregon, USA. Kommende soloudstilling, BRANDTS, Odense
Wellm er repræsenteret i både private og offentlige samlinger heriblandt, Portland Art Museum, Oregon, The Museum of Fine Arts, Houston, Texas, Kiyosato Museum of Photographic Arts, Japan, Det Nationale Fotomuseum, København, BRANDTS, Odense og Vejle Kunstmuseum.
Susanne Wellm er repræsenteret af:
Sous Les Etoiles Gallery, New York
KANT, Copenhagen
Kilde: Galleri KANT
1264 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja