Tacita Dean
24 mar - 23 maj 2018BORCHs Butik viser et udvalg af Tacita Deans mange fotogravureprojekter, der alle er trykt på Niels Borch Jensens kobbertrykværksted på Amager
BORCHs Butik viser et udvalg af Tacita Deans mange fotogravureprojekter, der alle er trykt på Niels Borch Jensens kobbertrykværksted på Amager
Tacita Dean er en kunstner som insisterer på at arbejde analogt, når hun producerer film, tegning, fotografi og grafik. Hendes forkærlighed for billedets stoflighed kommer særligt til udtryk i hendes grafiske arbejder.
BORCHs Butik viser et udvalg af Deans mange fotogravureprojekter, der alle er trykt på Niels Borch Jensens kobbertrykværksted på Amager. Dean indledte i år 2000 et samarbejde med Borch Jensen, der siden har stået for hendes grafiske produktion. Samarbejdet har åbnet for nye muligheder og har placeret Dean som en betydelige kunstner inden for de grafiske medier.
Dean er aktuel med tre udstillinger i London: Tacita Dean: Portrait, Still Life og Landscape. I udstillingerne tager Dean afsæt i de klassiske genrer portrætmaleri, landskabsmaleri og stilleben. Samarbejdet mellem de tre institutioner i London er uden fortilfælde og det monumentale
fotogravure værk Quarantania (2,5 x 7,6 meter, skabt til udstillingen) samt Blind Pan (2004) fra Borch Jensens kobbertrykværksted i er blandt de udstillede værker på Royal Academy of Arts.
Tacita Dean (født 1965) bor og arbejder i Berlin og Los Angeles. Hun er uddannet fra Slade School of Fine Art i London og har bl.a. haft soloudstillinger på Museo Tamayo, Mexico City, 2016; Statens Museum for Kunst, København, 2014; Tate Modern London, 2011 og Solomon R.
Guggenheim Museum, New York, 2007.
Kilde: BORCHs Butik