Tanja Nellemann Kruse: Lighedens koreografi
8 apr - 30 apr 2022Anbefalet under Det skal du se! uge 15 I april præsenterer Kh7artspace Lighedens Koreografi, en udstilling af Tanja Nellemann Kruse, der overordnet handler om (u)lighed og spejling. I udstillingen indgår tekstcollager samplet fra avisoverskrifter, billedcollager, sammensatte objekter og ansamlinger af ting, der ligner skrift. Tanja Nellemann Kruse er interesseret i paradokserne omkring lighedsbegrebet, og værkerne […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 15 I april præsenterer Kh7artspace Lighedens Koreografi, en udstilling af Tanja Nellemann Kruse, der overordnet handler om (u)lighed og spejling. I udstillingen indgår tekstcollager samplet fra avisoverskrifter, billedcollager, sammensatte objekter og ansamlinger af ting, der ligner skrift. Tanja Nellemann Kruse er interesseret i paradokserne omkring lighedsbegrebet, og værkerne […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 15
I april præsenterer Kh7artspace Lighedens Koreografi, en udstilling af Tanja Nellemann Kruse, der overordnet handler om (u)lighed og spejling.
I udstillingen indgår tekstcollager samplet fra avisoverskrifter, billedcollager, sammensatte objekter og ansamlinger af ting, der ligner skrift. Tanja Nellemann Kruse er interesseret i paradokserne omkring lighedsbegrebet, og værkerne er en grafisk, formel og visuel undersøgelse af sociale og politiske spørgsmål.
Hvad kan spejles? Og hvad kan netop ikke spejles i vores kulturer, samfund, sprog og natur? Hvordan måler vi på lighed? Hvad prøver vi at manipulere, (u)bevidst politisk og mellemmenneskeligt, for at få noget til at se genkendeligt, ligeværdigt og/eller ligeligt fordelt ud?
Til udstillingen har kunstneren udviklet helt nye skulpturelle sammensatte objekter og readymade-ansamlinger, der ser ud til at mime et sprog. Hun henviser til asemisk skrift – en ulæselig tekst skabt af tegn uden indhold – samt den kode, der synes indlejret i objekterne/ (natur)materialerne selv.
Internationale gæster med oprindelse og/eller bosat forskellige steder i verden er inviteret til at bidrage med todelte avisoverskriftscollager samplet på deres (fremmed) sprog.
Sprog, oversættelse, spejlinger, sammenligninger og ikke mindst oplagte ”misforståelser” og sammenstød bliver derfor omdrejningspunkt når Lighedens koreografi diskuterer samtidens fakta, demokrati, natur og flygtningekriser.
Tanja Nellemann Kruse arbejder på en artist book med samme navn, Lighedens koreografi, der følger i efteråret 2022.
Gæster der har bidraget med ordcollager er: Joaquin Zaragoza (Spanien/Danmark), Kati Simon (Ungarn/Tyskland), Sami Abu Ghoush (Palæstina) og Nanna Knudsen (Grønland).
Kilde. KH7 Artspace.
8000 Aarhus C