FABRIKKEN for Kunst og Design og IMMART-netværket samler kunstnere i FABRIKKENs hal som afslutning på atelierfællesskabets åbne dag. Her inviteres kunstnere til at dele et måltid, deres praksis og skabe rum for sparring og inspiration på tværs af forskelle og ligheder.
IMMART Dinners er sociale begivenheder, der kombinerer kunst, netværk og mad. En IMMART Dinner er et dynamisk rum, hvor tanker, erfaringer, følelser og idéer opstår, udvikles og diskuteres, og hvor meningsfulde forbindelser skabes. Både gæster og arrangører medbringer et socialt ansvarligt mindset til alle aspekter af aftenen.
KUNST – Sparring og feedback: Med afsæt i dagens åbent hus på FABRIKKEN vil vi høre fra et par af de billedkunstnere, der til daglig arbejder i huset. Ligeledes vil to kunstnere fra IMMART-netværket præsentere eller fremføre et værk, de arbejder på. Hele aftenen igennem vil kunstnerne modtage feedback fra deres peers.
NETVÆRK – uden smalltalk: Fra aftenens begyndelse bliver middagsgæsterne matchet med det formål at lære hinanden at kende ud over smalltalk. I løbet af aftenen inviteres gæsterne til at præsentere den person, de har lært at kende.
MAD – Næring til krop og sind: Rammen om aftenen er en lækker buffet med vegansk mad, tilberedt af den kreative kok Lucia Benusova med etisk fremskaffede ingredienser. Lucia glæder ikke kun smagsløgene, men stimulerer også gæsternes visuelle sanser med sin mad. Du medbringer selv det, du har lyst til at drikke.
Kilde: FABRIKKEN for Kunst og Design