Thea Djurhuus: STATE OF EMERGENCY

16 dec 2023 - 4 jan 2024

“Jeg kalder på en reaktualisering af ikke-romantisk kærlighed. Kalder på det banale, på det universelle. Jeg finder det frem langt inde i mig selv, begravet under cringe og kapitalisme, begravet under hverdag og imposter syndrom. Jeg mærker det ægte, når jeg ser en ven i øjnene og ved, at jeg vil elske dette væsen helt […]

STATE OF EMERGENCY Plakat og billboard udstilling af Thea Djurhuus på Udstillingsstedet Sydhavn Station 2023.

“Jeg kalder på en reaktualisering af ikke-romantisk kærlighed. Kalder på det banale, på det universelle. Jeg finder det frem langt inde i mig selv, begravet under cringe og kapitalisme, begravet under hverdag og imposter syndrom. Jeg mærker det ægte, når jeg ser en ven i øjnene og ved, at jeg vil elske dette væsen helt […]

info

Thea Djurhuus: STATE OF EMERGENCY16 dec 2023 - 4 jan 2024

“Jeg kalder på en reaktualisering af ikke-romantisk kærlighed. Kalder på det banale, på det universelle. Jeg finder det frem langt inde i mig selv, begravet under cringe og kapitalisme, begravet under hverdag og imposter syndrom. Jeg mærker det ægte, når jeg ser en ven i øjnene og ved, at jeg vil elske dette væsen helt ind i min kerne i denne dimension og i den næste i al evighed (amen).

Jeg mærker det, når jeg græder flere gange om ugen af afmagt og fortvivlelse, men også af overvældende kærlighed, nostalgi eller tro. Jeg er ikke religiøs, men jeg tror på os. Tror på den helt store samhørighed, fællesskabet og, lad os kalde det, folkelig genopstandelse.

Jeg mærker det, når jeg råber FREE FREE PALESTINE og ved, at dem, jeg råber med, også har fundet noget inde i dem selv, som aldrig kan eller må begraves igen. Jeg vil ikke være internetkriger, jeg vil være kærlighedskriger, for jeg bliver nødt til at tro på, at det er det stærkeste våben, der er.”

Thea Djurhuus har lavet en omsorgsfuld aktivistisk udstilling bestående af 16 opskalerede linoleumstryk. Linoleumstryk og plakater har historisk været del af en demokratisering af kunsten og desuden formidlet mange politiske budskaber og aktivisme. Her bliver trykket på ny sat i en folkelig kontekst, i form af Sydhavn Station som værende både udstillingssted og aktiv stationsbygning. Normalt består Djurhuus’ praksis primært af keramisk skulptur og motiverne i denne udstilling er en videreudvikling af hendes keramiske formsprog. Teksterne fra værket er uddrag fra albummet ‘Homogenic’(1997) af Björk.

Djurhuus er uddannet fra Det Kongelige Akademi på Bornholm i 2021, og bor og arbejder til daglig i København. Hun har tidligere udstillet på GalleryMEME (Seoul, Sydkorea), CLAY Museum, inter.pblc, Springbrættet og A. Petersen.

STATE OF EMERGENCY
Plakat og billboard udstilling af Thea Djurhuus på Udstillingsstedet Sydhavn Station 2023


Adresse
Ernst Kapers Vej 1
2450 København SV

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja