Théodore Rousseau: Ustyrlig natur

Théodore Rousseau (1812-67) hører til blandt fransk malerkunsts mest markante skikkelser i midten af 1800-tallet. Efterårets store særudstilling på Glyptoteket viser Rousseaus rigt varierede livsværk, hvor landskabsmaleriet blev en kampplads for vilde maleriske fornyelser. Med 56 malerier og tegninger fra 29 udenlandske museer og privatsamlinger, samt Glyptotekets egen samling, er udstillingen den første store præsentation af Rousseau i Skandinavien nogensinde og den første i Europa siden 1967.

Ud af skyggen
Trods sin store betydning har Rousseau i lang tid stået i skyggen af efterfølgende generationer af franske malere – ikke mindst impressionisterne, som han med sin gryende abstraktion og vovede penselstrøg kan siges at foregribe. På samme vis har hans rolle som bannerfører for den såkaldte Barbizon-skole været medvirkende til at indskrænke den fulde betydning af Rousseaus banebrydende maleri. Flemming Friborg, direktør for Glyptoteket, udtaler: ”Rousseau er langt mere end opvarmning for Monet og co. Han er først og fremmest sin egen. Udstillingens ambition er netop at hive ham ud af de begrænsende kategorier og vise ham, som den han er: en af landskabsmaleriets helt store fornyere.”

Ustyrlige landskaber
Rousseau indtog kunstscenen i en periode, hvor landskabsmaleriet opnåede status som en af de mest populære og eksperimenterende genrer. Før havde landskabet levet et stille liv i periferien af malerkunsten, fortrinsvist som staffage for litterære og historiske motiver. Nu begyndte en ny generation af kunstnere at dyrke det rene landskab. Her lå uendelige maleriske muligheder i naturens fænomener, det lunefulde vejr og det omskiftelige lys. Rousseau viste sig hurtigt som en kunstner med et umådeligt repertoire. Men for ham var landskabet mere end blot natur. Maleriet blev det prisme, i hvilket han kunne forene den nøgterne registrering af naturen med hans eget kunstneriske, og til tider iltre, temperament. Ædruelige detaljeskildringer kombineres effektfuldt med svulstige penselstrøg i naturscener, hvor romantikkens credo om det sublime opleves for fuld visuel udblæsning.

Fordelt på to etager, viser udstillingen spændvidden i hele Rousseaus kunstneriske virke. Værkerne er kronologisk arrangeret og demonstrerer, hvordan Rousseau eksperimenterede på tværs af forskellige teknikker og formater, og især hvordan han udnyttede synergien mellem tegning og maleri. Åbent og søgende i sit udtryk fremstår Rousseaus livsværk som en ekstrem frugtbar kombination af naturbetagelse og teknisk talent, der er med til at formulere et helt nyt vokabular inden for landskabsmaleriet.

Ustyrlig kunstner
Historien om Rousseaus karriere er gjort af samme stof, som myter er lavet af. Efter at han i en årrække var blevet mødt med kølighed og afslag af den parisiske Salon, valgte Rousseau i 1841 helt at boykotte denne øverste instans på den officielle kunstscene i Frankrig. Et vovet træk, som typisk ville spænde ben for enhver kunstnerisk karriere. For Rousseau gik det anderledes. Hans fravær blev synonymt med den voksende utilfredshed med Salonen, og snart blev han af hyldet som ”le Grand Refusé”. Da de politiske vinde blæste i Rousseaus retning, kunne han i et nøje iscenesat comeback og som en anden heroisk martyr indtage ikke bare kunstscenen, men også et jurysæde i Salonen. Efterspørgslen på hans kunst fulgte hurtigt efter, og det netop i en tid, hvor det kommercielle kunstmarked for alvor så dagens lys. Snart gik hans værker til svimlende priser, og langt ind i det 20. århundrede var hans malerier og tegninger blandt de mest efterspurgte hos museer og privatsamlere.

Théodore Rousseau. Ustyrlig natur er blevet til i nært samarbejde med J. Paul Getty Museum i Los Angeles, som viste udstillingen i perioden 21. juni – 11. september 2016.

Kilde: Glyptoteket