Gravité Perdue af Thomas Øvlisen er en udstilling om havet. De store, omsluttende malerier, udført i olie på genanvendt sejlklæde, er ikke bogstavelige skildringer af havet, men fremkalder snarere følelsen af havet: skubbet og trækket, tabet af tyngdekraft, følelsen af at være nedsænket eller flyde, at drive omkring, kræfter uden for menneskelig kontrol, et unikt økosystem, der dukker op og forsvinder, og et endeløst skift af blålige nuancer. Disse værker er havet: bølgerne, følelsen af vægtløshed. Jeg elsker at flyde med enorme bølger, give slip og lade havet føre mig derhen, hvor det vil.
Jacques Cousteau gav mig – og nogle få millioner andre børn – en verden under havets overflade gennem fjernsynet, og jeg tilbragte timevis dernede i min fantasi. Badekar, swimmingpool, hav eller sø: Man dykker under overfladen og ankommer til et sted med andre regler. Når en stor bølge vender dig rundt og tager dig med, holder total afslapning op med blot at være en sindstilstand og bliver i stedet en teknik. At kæmpe for at komme op til overfladen er den eneste måde at tabe på. Man må give slip og ganske enkelt flyde i oplevelsen af den tabte tyngdekraft.
To franske udtryk har kredset omkring i atelieret. Sentiment océanique: følelsen af at miste sine grænser og blive opløst i noget langt større, uden overhovedet at have noget imod det – men faktisk at elske det. Og l'appel du vide, tomhedens kald: det lille glimt på kanten af en klippe eller en høj balkon, der stille gør opmærksom på, at man ganske enkelt kunne træde ud over kanten. Det ene trækker dig udad. Det andet trækker dig nedad.
Malerierne er skabt med fortyndede lag af oliemaling på gammelt sejlklæde – stof, der har tilbragt deres arbejdsliv med at holde på vinden og siden er gået på pension. Jeg skærer sejlene ud i firkanter, selvom der ofte mangler et hjørne – et sejl er ikke en firkant, og jeg vil hellere miste hjørnet end miste sejlet. Jeg lader de tynde lag flyde. Tyngdekraften træffer de fleste af beslutningerne. Lag på lag bygger jeg videre på oplevelsen af en bølge, følelsen af havet: denne planets altomsluttende, overvældende, enestående og ekstraordinært tynde ydre lag.
Det er det, jeg søger her. Ikke et billede af vand. Men at oliemalingen bliver til vand, bliver til havet.
Tekst af Thomas Øvlisen.
Kilde:
V1 Gallery
V1 Gallery