Through The Fence

28 jul - 31 aug 2023

Udstillingen kortlægger samtidens affektive landskab i abstrakte og figurative scener.

Installationsfoto af Through The Fence

Udstillingen kortlægger samtidens affektive landskab i abstrakte og figurative scener.

Gå på opdagelse i techno-fabeldyr, pasteller, pixels og hyper-kommercialiserede landskaber i gruppeudstillingen Through The Fence. Her forvandles galleriet til et farveeksplosivt og atmosfærisk rum, hvor både det konceptuelle og æstetiske sammensmeltes gennem en samling af kunstværker skabt af fem internationale kunstnere. Den danske billedkunstner Luca Bjørnsten er kuratoren af udstillingen og bidrager også med egne værker.
Traditionen tro serverer galleriet hvidvin & alkoholfrie drikkevarer.
Through The Fence kortlægger samtidens affektive landskab i abstrakte og figurative scener. I disse landskaber og scener eksisterer en allestedsværende magtesløshed, der forplanter sig som et eksistentielt og æstetisk tidsbillede gennem udstillingen. Som en generation, der er vokset op i slutningen af 80'erne og 90'erne, artikulerer kunstnerne tidsåndens summen, sitren og længsel – en poetisk og kontrasterende synergi af afmagt og optimisme. På tværs af medier, materialer og teknikker, forenes kunstnernes universer som en velkomponeret popsang: samtidsrelevans, nostalgi og catchy toner.
Fælles for kunstnerne er deres grafiske udtryk, leg med farver og iscenesættelse af kontemporære fænomener og fornemmelser. Kunstnerne agerer dermed repræsentanter for en bredere tendens inden for samtidskunsten, der undersøger forholdet mellem det digitale og det analoge, mellem det naturlige og det kommercielle og mellem længsel og magtesløshed.
Through The Fence formår derfor at skabe et vindue til alternative virkeligheder, repræsentationer og perceptioner vedr. samtidens kompleksiteter – dog med et humoristisk og æstetisk appellerende blik.
Kilde:
Albert Contemporary

Adresse
Albert ContemporaryBrandts Passage 31c, 5000
Odense

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri Entré