Tilde Grynnerup: Maps – To navigate a complicated landscape
9 okt - 7 nov 2020Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den første soloudstilling MAPS med Tilde Grynnerup i galleriets projektrum. Tilde Grynnerup påbegyndte arbejdet på udstillingen MAPS, da hun blev udnævnt til at designe årets Kulturnatsplakat for Kulturnatten i København 2020. Det blev inspirationen til en serie af værker, som tager deres udgangspunkt i en ny-fortolkning […]
Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den første soloudstilling MAPS med Tilde Grynnerup i galleriets projektrum. Tilde Grynnerup påbegyndte arbejdet på udstillingen MAPS, da hun blev udnævnt til at designe årets Kulturnatsplakat for Kulturnatten i København 2020. Det blev inspirationen til en serie af værker, som tager deres udgangspunkt i en ny-fortolkning […]
info
Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den første soloudstilling MAPS med Tilde Grynnerup i galleriets projektrum.
Tilde Grynnerup påbegyndte arbejdet på udstillingen MAPS, da hun blev udnævnt til at designe årets Kulturnatsplakat for Kulturnatten i København 2020. Det blev inspirationen til en serie af værker, som tager deres udgangspunkt i en ny-fortolkning af et kort.
I Grynnerups hænder bliver den objektive, videnskabelige kortlægning vendt på hovedet og overført til følelserne og oplevelsernes kaotiske univers. Former og farver bliver til frie elementer, der i sin helhed undersøger følelseslivets abstraktioner, hvorpå værkerne forsøger at løse den umulige opgave; at skabe et navigationskort over følelsesregisteret.
Udstillingsrummet bliver et landskab af nye relieffer, skulpturer og mobiler, hvor Grynnerup fører os gennem drømmen om at forstå os selv, og den verden vi lever i. Det er en drøm fuld af håb, humor og skønhed, men det er også en fortælling om tab af hukommelse og kompleksiteten i de små øjeblikke, som alle udgør en del af vores eksistens. Man oplever en illusion af orden.
De smukke legende og organiserede kompositioner signalerer både noget umiddelbart gennemskueligt og en æstetisk enkelthed samtidig med, at man mindes om, at det er en næsten umulig opgave for det menneskelige øje at genkende et imaginært følelses- og oplevelseskort.
Træskulpturerne bliver til i hendes fars hyggelige snedkerværksted, som er omgivet af skov. De består af restmaterialer, som danner basis for skulpturerne og fuldendes i Grynnerups skønne atelier i København. Man fornemmer, at både håndværket og materialerne er næsten cykliske i deres natur.
Kilde: Galleri Christoffer Egelund
1260 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 15:00 - 18:00
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 15:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket