Tofu Collective: K-Whole

13 sep - 4 okt 2025

Tofu Collective indtager ODP3 med K-Whole – en fuldt funktionel karaokeklub.

København

Tofu Collective indtager ODP3 med K-Whole – en fuldt funktionel karaokeklub.

Kunstforeningen Tofu Collective åbner lørdag d. 13. september dørene for deres første kuratoriske projekt, efter i marts at have afsluttet et 15 måneder langt udstillingsprogram under titlen Tofu Space i Gammel Strands lokaler på Læderstræde 15.
Denne gang transformerer de ODP3 i Kødbyen til en fuldt funktionel karaokeklub. Under lanceringen af det imaginære brand K-Whole samler de 15 lokale og internationale kunstnere i en totalinstallatorisk performanceoplevelse, der åbner kunsten for et nyt publikum – og som kun kan opleves i weekendens aftentimer.
K-Whole kan opleves torsdag til lørdag fra d. 13. september til d. 4. oktober. Klubben er åben for drop-in mellem kl. 18–20, og det er muligt at booke tidsrum for grupper af 10 personer i perioderne kl. 20–21.30 og kl. 22–23.30.
Book via k-whole@tofucollective.com
Kilde: OPD3

Adresse
ODP3Onkel Dannys Plads 3, Copenhagen 1711

Åbningstider
Tor-lør: 12-16
og efter aftale

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej