Tommy Støckel: Things For A Symmetrical Tower
30 jun - 28 okt 2018Københavns højeste udstillingsrum lanceres med iøjnefaldende værk. Nikolaj Kunsthal slår dørene op til det gamle kirketårn d. 30. juni, og åbner en af Københavns bedste udsigtsposter med kunst i 35 meters højde.
Københavns højeste udstillingsrum lanceres med iøjnefaldende værk. Nikolaj Kunsthal slår dørene op til det gamle kirketårn d. 30. juni, og åbner en af Københavns bedste udsigtsposter med kunst i 35 meters højde.
Åbningsudstillingen er kurateret af Nikolaj Kunsthal i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz og skabes af den danske kunstner Tommy Støckel. Børsen, Christiansborg, Strøget og Gammel Strand er blot nogle af de steder, man vil kunne opleve fra oven, når Nikolaj Kunsthal den 30. juni permanent åbner for adgang til det gamle kirketårn fra 1591. Samtidigt sætter Nikolaj Kunsthal i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz fokus på samtidskunsten ved at etablere Københavns højeste udstillingsrum i mere end 35 meters højde. Københavnere og turister vil helt fra Christiansborg, Amagertorv og andre centrale steder i byen kunne se en stor lyserød ring hænge fra Nikolaj Kunsthals tårn, ligesom gæster i tårnet vil opleve kunsten med Københavns skyline som omgivelser. Ringen udenpå tårnet er blot en af mange skulpturer, som den danske kunstner Tommy Støckel (født 1972) har skabt til åbningsudstillingen, der er blevet til i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz.
På vej op gennem tårnet vil man møde kunstnerens skulpturer, der er inspireret af bygningens historiske rammer såsom de kantede former i tårnets spir, den mekaniske del af urværket og den tidskugle, som var placeret på taget af kirken fra 1868 til 1909. Støckel arbejder med moderne byggematerialer, såsom farvestrålende isoleringsplader af polystyren, som han skærer til og sætter sammen til skulpturer, der minder om digitale figurer. På den måde opstår en kontrast mellem skulpturerne og de fysiske og historiske omgivelser. Udstillingen af Tommy Støckel skal med andre ord opleves både udefra og indefra.
Kilde: Nikolaj Kunsthal
1067 København K
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Voksen: 100 kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Årskort: 215 kr.
Copenhagen Card: Gratis
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja