Toon Berghahn: Luminous Traces

4 nov - 25 nov 2023

Toon Berghahn er optaget af livets minder. Han er optaget af steder, som vi mennesker forbinder os med. Steder vi kan føle os hjemme, og steder der kan tage os tilbage til et særligt minde. Det kan være det første kys ved et bustoppested, en rejse eller måske et hjem.

Toon Berghahn, Floating House

Toon Berghahn er optaget af livets minder. Han er optaget af steder, som vi mennesker forbinder os med. Steder vi kan føle os hjemme, og steder der kan tage os tilbage til et særligt minde. Det kan være det første kys ved et bustoppested, en rejse eller måske et hjem.


info

Toon Berghahn: Luminous Traces4 nov - 25 nov 2023

Toon Berghahn er optaget af livets minder. Han er optaget af steder, som vi mennesker forbinder os med. Steder vi kan føle os hjemme, og steder der kan tage os tilbage til et særligt minde. Det kan være det første kys ved et bustoppested, en rejse eller måske et hjem.

I Toons værker er menneskets tilstedeværelse kun antydet af de spor, mennesket har efterladt. Ved at fratage værkerne en direkte menneskelig historie, giver han disse malerier en bredere betydning. Toon åbner op for, at beskueren kan lægge egne minder eller opfattelser i værket, og der inviteres derved ind i en åben fortolkning.

Fælles for værkerne er den menneskelige konstruktion i form af huse og konstruerede bygninger. Toon har et særligt talent inden for design og bygningskunst, og hans inspiration fra Bauhaus-skolen er tydelig. Der er fokus på funktion og form i hans værker. Det understreges af Toons brug af MDF plader som bund, og hans brug af udskårne MDF elementer i billedfalden, der ikke alene skaber skygger på maleriet, men også skaber specielle dybder i motiverne og understreger formen i konstruktionen.

Hvor Toon i sine konstruktioner er inspireret af Bauhaus-skolen benytter han Romantikken som reference i præsentationen af natur. Toon har en særlig evne til at præsentere naturen som levende og nærmest fortryllende, og naturen bliver på den måde en kontrast til de funktionelle konstruktioner.

Toons måde at vise de menneskelige konstruktioner i naturen, giver værkerne en spænding eller dobbelthed. Naturen er smuk, men den er også dominerende, og på flere af værkerne føles det som om, naturen er ved at overtage de menneskelige konstruktioner. Der opstår en spænding, da spørgsmålet er, om konstruktionerne kan beskytte mennesket med naturen. Og hertil kan man få lyst til at spørge, om mennesket kan beskytte sig selv mod naturen? Toon formår at vise dette aktuelle tema på en udramatisk måde, hvor beskueren på den ene side blot inviteres ind et sted, som kan opleves som et minde, men også har en spænding mod den natur, det er en del af.

Toon har en helt særlig evne til at invitere beskueren indenfor i sine værker. Med lysets dragende egenskaber øger han vores nysgerrighed. Han er særlig betaget af tusmørke, og i hans værker opleves den særlige atmosfære, som netop tusmørke giver. Med dette lys kan vi se skønheden i elementerne, men lyset skaber også en uro og derved en nerve i billederne. På den måde er lyset med at underbygge den dobbelthed, som præger udstillingen.

Toon Berghahn har valgt titlen “Luminous Traces”, da værkerne med deres lysende spor inviterer os ind i både personlige og mere universelle temaer.

Kilde: Galleri NB


Adresse
Galleri NBSct. Mathias Gade 14
8800 Viborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré