Truls Melins skulpturer kan virke ligefremme og resolutte, og den første møder os monumentalt allerede på gaden uden for galleriet. En dobbeltfigur af to mænd i lange frakker og solide støvler. De står vendt mod hinanden som åbne tegn, der i figurativ form materialiserer noget, der trods den realistiske lighed synes anderledes.
De alkydbemalede, blanke, bløde og tavse mænd med udglattede ansigter, ligner venligt modellegetøj. Måske er det derfor de vedholdende ser ud til at ville os noget. I deres tilstedeværelse her og nu er de som trådt ud af tiden, de er en form for begivenheder der dukker op af erindringen, de kommer fra den anden side.
Truls Melins skulpturer synes ofte at være bekræftelser på det umulige, og selv om de måske kan forstås ud fra idéen om det ’utilpassede andet’, så er de altid fremstillet i realiteternes navn. Ikke som et vedhæng til noget objektivt, en ting der er til stede, til syne og til at røre ved, men det virkelige som det uventede, det glemte eller skjulte.
Skulpturerne virkeliggør denne uventede ankomst, hvor de som tegneseriefigurer uden masse træder ind i begivenhedens opspind. Skulpturen tænker materialiseringen af relationen til den anden med. Samtidig yder de en vis modstand mod at blive tilegnet af os, som rent nærvær i fænomenernes verden.
Truls Melin repræsenterede Sverige i Den Nordiske Pavillion på Venedig Biennalen i 1993 og på 8th Biennale of Sydney 1990, og som den første Svenske billedkunstner modtog han det prestigefulde DAAD stipendiat i Berlin 1994. Han har desuden modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og Konstnärsnämnden Stockholm 10 årige stipendie 2003 - 2013 og Moderna Museets Vänners skulpturpris 2007. Han har udstillet vidt omkring både i Danmark, Sverige og øvrige udland.
Truls Melin. Pressefoto: Bonamatic
Kilde: Bonamatic