Tryllebundet
8 sep - 22 okt 2017DIAS har placeret seks satelitter i landskabet på Københavns Vestegn under fællestitlen Tryllebundet. I hver satellit vil man møde et digitalt kunstværk, der undersøger, hvordan vi tryllebindes af digitale teknologier.
DIAS har placeret seks satelitter i landskabet på Københavns Vestegn under fællestitlen Tryllebundet. I hver satellit vil man møde et digitalt kunstværk, der undersøger, hvordan vi tryllebindes af digitale teknologier.
info
DIAS har placeret seks satelitter i landskabet på Københavns Vestegn under fællestitlen Tryllebundet. I hver satellit vil man møde et digitalt kunstværk, der undersøger, hvordan vi tryllebindes af digitale teknologier. Temaet forholder sig til vores digitale liv og sigter på at give os nye perspektiver på de muligheder og udfordringer, som den digitale verden rummer. Kunstværkerne bevæger sig mellem det nære hverdagsliv og større, mere universelle betragtninger.
Kunstnerne bag de seks værker er blevet udvalgt på baggrund af deres høje internationale niveau og for deres evne til at inddrage publikum i kunsten. Flere værker er interaktive, og her er det er os, der må bringe værkerne til live ved at gå i aktiv dialog med dem. De digitale værker kan opleves på egen hånd, men ofte vil vi erfare, at man som par eller gruppe kan udfolde flere dimensioner – herved lægger værkerne ikke blot op til interaktion, men også til samarbejde.
DIAS arbejder konsekvent med kunsten i det offenlige rum. Vi møder de seks kunstsatelitter på uventede steder i vores hverdag, og der opstår en forstyrrelse af dét, vi kender. Værkerne er tilpasset et sted, hvor publikum ikke nødvendigvis selv opsøger kunsten, men møder den pludseligt midt i hverdagen. Udstillingsprojektets stedsspecifikke karrakter betyder at en række af de værker, som man kan opleve i byrummene, er kommissioneret af DIAS.
Oplev værkerne her:
Andrea Brasch og Patrick Jarnfelt: Vallensbæk Nord, ved den digitale legeplads/ Sundhedshuset
Andrea Brasch og Patrick Jarnfelt: Hvidovre, Risbjerggaard
Fred Sapey-Triomphe: Albertslund, Rådhusdammen
Oskar Jakobsen: Ishøj, Byhaven
Oskar Jakobsen: Ydre kunstværk, alle satellitter
Wayne Siegel: Taastrup, foran biblitoteket
Wayne Siegel: Rødovre, ved Viften
Udstillingsprojektet Tryllebundet er skabt af DIAS til Vestegnens Kulturuge, der i år har haft temaet På Elektrisk Grund. Vestegnens Kulturuge er en tilbagevendende kulturbegivenhed mellem seks kommuner på Vestegnen, Albertslund, Ishøj, Hvidovre, Høje Taastrup, Rødovre og Vallensbæk, der skaber kulturtilbud på tværs af kommunegrænserne.
Kilde: DIAS Digital Interactive Art Space
2665 Vallensbæk Strand