Tune Andersen: Sine Missione

9 apr - 10 jul 2016

Sine Missione er Tune Andersens (født 1958) første store præsentation af hans taxidermiske skulpturer, som er værker skabt ved sammensætningen af forskellige konserverede dyr installeret i rustikke glasmontrer. Skulpturerne præsenteres sammen med nye fotografiske værker.

Tune Andersen: Catfish Rising, 2011. Pressefoto

Sine Missione er Tune Andersens (født 1958) første store præsentation af hans taxidermiske skulpturer, som er værker skabt ved sammensætningen af forskellige konserverede dyr installeret i rustikke glasmontrer. Skulpturerne præsenteres sammen med nye fotografiske værker.


info

Tune Andersen: Sine Missione9 apr - 10 jul 2016

Stilmæssigt er kunstneren inspireret af Staged Photography, ”iscenesat fotografi”, som i begyndelsen af 1980erne bredte sig fra USA til den europæiske kunstscene. Efter 20 år med fokus på fotografiet, begyndte han i 2010 at udforske skulpturens tredimensionalitet stadig med iscenesættelsen som udgangspunkt.

 Udstillingens titel, Sine Missione, henviser til det faktum, at livet ikke viser os nåde. Skønt der blot er tale om døde dyr, forholder værkerne sig til Det Menneskelige Vilkår med dets udfordringer i form af ensomhed, angst, drift, forstillelse, tro, skyld, straf og død. De enkelte værker kan virke dragende, groteske og uhyggelige, men samtidig er de også rørende og smukke. Som en flue i et vanitasmotiv sætter objekterne det væmmelige og uhyggelige i et smukt lys.

Internationalt har Taxidermy Art bredt sig som en genre af pop-surrealistiske skulpturer, og Tune Andersen positionerer sig i dette felt som sin egen krydret med nordisk æstetik. Nationalt set tages teten samtidig op fra Bjørn Nørgaard, Christian Lemmerz, Ingvar Cronhammar og Nina Saunders.

 Værkerne benytter åbenlyse referencer til både kristendommen, klassisk mytologi og middelalderlig overtro, men også til musikken. Udstillingens titel ville på engelsk være No Quarter, der er et magisk musikstykke af Led Zeppelin. Værkerne Santa Sindone (2011), Catfish Rising (2011) og Golgata Trilogien (2010-14) har åbenlyse religiøse referencer. Igennem iscenesættelsen bliver de døde dyr til guddommelige relikvier, og der leges både med referencer til korsfæstelsen, genopstandelsen og det hellige ligklæde. Der kradses yderligere i overfladen, og dyrene peger på, at verden ikke altid er, som vi tror – vi påtager os nogle gange lånte fjer.

Kilde: Muserum Krydsfelt Skive


Adresse
Skive MuseumHavnevej 14
7800 Skive

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Priser
Voksne: 70 kr.
Børn u. 18: gratis