Ulla Diedrichsen: Herself NOW

7 nov - 19 dec 2025

Herself NOW forener Diedrichsen materialitet og energi i et nyt visuelt udtryk. Værkerne bevæger sig mellem kontraster – fra grov cementagtig tekstur til glatte metalliske flader, fra voldsomme udladninger til spinkle grafiske spor. Spontanitet møder præcision, og de karakteristiske “scratches” – fingeraftryk i malingen – vidner om en fysisk og nærværende skabelsesproces.

Ulla Diedrichsen, Radiant Light, 2025.

Herself NOW forener Diedrichsen materialitet og energi i et nyt visuelt udtryk. Værkerne bevæger sig mellem kontraster – fra grov cementagtig tekstur til glatte metalliske flader, fra voldsomme udladninger til spinkle grafiske spor. Spontanitet møder præcision, og de karakteristiske “scratches” – fingeraftryk i malingen – vidner om en fysisk og nærværende skabelsesproces.

Charlotte Fogh Gallery præsenterer med stolthed Ulla Diedrichsens første soloudstilling i galleriet, Herself NOW – en udstilling, der samler helt nye værker skabt i 2025. Her viser den danske billedkunstner et abstrakt og fornyet udtryk, hvor erfaring og eksperiment mødes i et vitalt billedsprog.

Ulla Diedrichsen har gennem mere end et halvt århundrede markeret sig som en af dansk samtidskunsts mest markante skikkelser. Hun var den første kvindelige danske kunstner med soloudstilling på ARoS Kunstmuseum – en retrospektiv i 2005 – og har siden haft en omfattende international karriere, der blandt andet inkluderer ophold på Warhols legendariske Factory i 1980’erne og samarbejder med Wieneraktionisterne. Hendes virke spænder vidt: fra totalinstallationer og kunst integreret i arkitektur til litterære projekter og offentlige kunstopgaver.
Herself NOW forener Diedrichsen materialitet og energi i et nyt visuelt udtryk. Værkerne bevæger sig mellem kontraster – fra grov cementagtig tekstur til glatte metalliske flader, fra voldsomme udladninger til spinkle grafiske spor. Spontanitet møder præcision, og de karakteristiske “scratches” – fingeraftryk i malingen – vidner om en fysisk og nærværende skabelsesproces. Resultatet er billeder, der vibrerer mellem frihed og kontrol, orden og kaos.
Udstillingen ledsages af den lille publikationsudgivelse Herself Håndholdt – en logbog fra atelieret, hvor kunstnerens egne udsagn og håndskrevne noter ledsager hvert værk. Her inviteres beskueren tæt på processen og tankerne bag værkerne – et intimt indblik i Diedrichsens kunstneriske univers.
Som kunstner er Ulla Diedrichsen fortsat optaget af forandring og udvikling. Hun citerer Willumsens “undtagelseslov” som en ledetråd: altid at udfordre formen, eksperimentere og overskride mediernes grænser. I Herself NOW genoptager hun tråde fra sit tidlige all-over painting og blander dem med nutidens refleksioner over kontrol og opløsning – et spejl af en tid, hvor verden måles, vurderes og samtidig mister fast grund.
Med Herself NOW viser Ulla Diedrichsen sig som både erfaren kunstner og nyskaber – en kunstner, der insisterer på at være sig selv i nuet.
Kilde:
Charlotte Fogh Gallery