Ulrik Møller: Happy Together

21 apr - 6 jun 2021

Anbefalet under Det skal du se! Uge 17. Billedkunstner Ulrik Møller (f.1962) er optaget af naturen, det danske landskab og i særdeleshed sin hjemby Vester Aaby på Sydfyn. Mange af hans værker kredser om det genkendelige fra hjemstavnen; byens centrumplads, fodboldbanen, udsigten over Vester Aaby. Alligevel får man en oplevelse af, at værkerne virker umiddelbare […]

Ulrik Møller: Vester Aaby, 2017. 190 × 240 cm Olie på Lærred / Oil on canvas

Anbefalet under Det skal du se! Uge 17. Billedkunstner Ulrik Møller (f.1962) er optaget af naturen, det danske landskab og i særdeleshed sin hjemby Vester Aaby på Sydfyn. Mange af hans værker kredser om det genkendelige fra hjemstavnen; byens centrumplads, fodboldbanen, udsigten over Vester Aaby. Alligevel får man en oplevelse af, at værkerne virker umiddelbare […]


info

Ulrik Møller: Happy Together21 apr - 6 jun 2021

Ulrik Møller: Vester Aaby, 2017.

Anbefalet under Det skal du se! Uge 17.
Billedkunstner Ulrik Møller (f.1962) er optaget af naturen, det danske landskab og i særdeleshed sin hjemby Vester Aaby på Sydfyn. Mange af hans værker kredser om det genkendelige fra hjemstavnen; byens centrumplads, fodboldbanen, udsigten over Vester Aaby. Alligevel får man en oplevelse af, at værkerne virker umiddelbare og genkendelige. Selvom Ulrik Møller kredser om hjemstavnen, så har han også haft behov for at rejse ud og opleve verden. Siden 2001 har han været bosat i Berlin ligesom han rejser verden rundt og oplever, registrerer og fotograferer naturen.

I udstillingen indgår derfor også værker langt fra Sydfyn lige fra Skagen Nordstrand til Avernakø og Vejlerne. Alle har de tilfælles at være mennesketomme. Landskabet i sin reneste form er i fokus og Ulrik Møller registrerer symboler og tegn i den menneskeskabte natur, som vi andre ikke nødvendigvis opdager, disse tegn og symboler kommunikerer en fortælling, en stemning og en følelse. På mange måder minder Ulrik Møllers mennesketomme skildringer af provinsbyens tristesse og melankoli om Erik Raadals (f.1905-1941) landskabsmotiver, hvor den søvnige provinsby og hjemstavn Gjern ved Silkeborg også optræder.

Den følelse og stemning, som Ulrik Møllers værker kommunikerer kan opleves som et øjeblik, et tidspunkt indfanget af kunstnerens hånd – et lige før eller lige efter. Det er som om tiden står stille i Ulrik Møllers værker og som beskuer opleves en påtrængende stilhed og dyb tysthed i de næsten vibrerende billeder. Samtidig er der også en længsel til stede, en længsel efter at være sammen, som udstillingens titel Happy Together refererer til. Det er The Turtles popsang fra 1967, hvor længsel er reduceret i sin enkleste og reneste, men samtidigt bredeste form.

Kilde: Vendsyssel Kunstmuseum


Adresse
Vendsyssel KunstmuseumP. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Entré Priser 2024
KLUB VKM:
Gratis
Voksne:
Kr. 90,-
Unge 18 til 26 år:
Kr. 45,-
Under 18 år:
Gratis
Grupper (min. 10 pax.):
Kr. 75,-
Ældresagen:
Kr. 80,-