Ulrik Møller: Happy Together

18 jun - 19 sep 2021

Ulrik Møllers mennesketomme landskabsmalerier synes mere aktuelle end nogensinde, fordi de på sin vis indkapsler tiden, vi snart længe har befundet os i. Fraværet af mennesker, af tidsbestemmelse og undertiden også af elementer fra den virkelighed, der var udgangspunktet for det enkelte kunstværk, giver fornemmelse af en dobbelthed, der sitrer mellem værk og virkelighed. Indtrykket […]

Ulrik Møller: Centrumpladsen i Vester Aaby, 2017.

Ulrik Møllers mennesketomme landskabsmalerier synes mere aktuelle end nogensinde, fordi de på sin vis indkapsler tiden, vi snart længe har befundet os i. Fraværet af mennesker, af tidsbestemmelse og undertiden også af elementer fra den virkelighed, der var udgangspunktet for det enkelte kunstværk, giver fornemmelse af en dobbelthed, der sitrer mellem værk og virkelighed. Indtrykket […]


info

Ulrik Møller: Happy Together18 jun - 19 sep 2021

Ulrik Møller: Centrumpladsen i Vester Aaby, 2017.

Ulrik Møllers mennesketomme landskabsmalerier synes mere aktuelle end nogensinde, fordi de på sin vis indkapsler tiden, vi snart længe har befundet os i. Fraværet af mennesker, af tidsbestemmelse og undertiden også af elementer fra den virkelighed, der var udgangspunktet for det enkelte kunstværk, giver fornemmelse af en dobbelthed, der sitrer mellem værk og virkelighed. Indtrykket af længsel, vemod og måske ensomhed dominerer, og beskueren kan føle sig draget ind i det stille, næsten meditative univers, værket afstedkommer.

Ulrik Møller er født i Vester Aaby på Sydfyn og den specielle samhørighed med de lokale landskaber fornægter sig ikke, selvom han har boet i flere årtier i Berlin og skildret adskillige andre steder, nationalt såvel som internationalt. Det er Sydfyn, som er hans hjemstavn, og det er hér, detailkendskabet til motivkredsen er allerstørst, sådan som en helt ny suite af værker på udstillingen viser det. ”Nogen ville måske stille mig et spørgsmål, som går på, hvorfor jeg dog står i Berlin og maler et fynsk landskab. Svaret er, at jeg bruger det her landskab – den her by – som mit vokabularium eller matrice. Som noget, jeg kan sige noget med. Og for at kunne behandle det lidt klarere, er jeg nødt til at have det på afstand.”

Ulrik Møller har for længst stadfæstet sin position i samtidskunstens landskabsmaleri, ofte med referencer til store forgængere som Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring. Ulrik Møllers kunstnersignatur er velkendt med den begrænsede og nøje udvalgte palet, de gennemarbejdede kompositioner og det slørede, diffuse udtryk, som er med til at fremmane stemningen af såvel det sete som det fornemmede motiv.

Kilde: Faaborg Museum


Adresse
Faaborg MuseumGrønnegade 75
5600 Faaborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Priser
Voksne: 100 kr.
Børn og unge under 18 år: fri entré
Studerende: 65 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 90 kr. pr. person ved samlet betaling.
Kombi-billet (Faaborg Museum / Øhavsmuseet): 175 kr.
Ny Carlsberg Glyptoteks årskortholdere får 20 % på entrébilletten i udstillingsperioden af Kai Nielsen – Født af hverdagen 9/6 2024 – 5/1 2025.