Udstillingen Uvæsen er lavet på baggrund af et kollektivt erindringsgrundlag, der trækker på et populærkulturelt citat men indrammer samtidsproblemer i form af forskellige katastrofer.
Udstillingen er skulpturelt fabulerende over de sælsomme og dubiøse udvekslinger som har fundet sted på havnen i Svendborg- og måske har der været mere ombord end hvad det blotte øje kan se. Som en kiste fyldt med jord fra Transylvanien der ankommer til London en alt for tåget nat, som det beskrives i Bram Stokers Dracula.
Traditionelt set er havnen en forpost for udveksling. En udveksling af krydderier, våben, kroppe og sjæle til at drive menneskets grådighed og higen efter det nye. Et sted hvor der er udsyn til andre lande og drømme om en anden verden. Men der er også en anden verden, hvor kulturen tilpasser sig havets natur i et forsøg på at bemestre dette element, som har helt andre love end landmassens stabilitet.
En anden form for udveksling finder sted i de to rum som du.al består af. Både kunstnerne imellem, men også imellem de besøgende på havnen, som om aftenen kan betragte et oplyst udstillingsvindue til nogle af de mere dystre sider af havnens væsen eller som titlen indikerer Uvæsen. Det ene rum indeholder en iscenesat reproduktion af Kazimir Malevichs kiste, et billedtæppe samt skulpturer.
Det andet rum indeholder fragtkasser, nogle åbne andre lukkede, der bliver brugt som sokler og scenografi for en myriade af skulpturer samt spejle med serigrafiske tryk, der skiftevis behager og leder beskuerens blik i forskellige retninger.
Traditionelt set er havnen en forpost for udveksling. En udveksling af krydderier, våben, kroppe og sjæle til at drive menneskets grådighed og higen efter det nye. Et sted hvor der er udsyn til andre lande og drømme om en anden verden. Men der er også en anden verden, hvor kulturen tilpasser sig havets natur i et forsøg på at bemestre dette element, som har helt andre love end landmassens stabilitet.
En anden form for udveksling finder sted i de to rum som du.al består af. Både kunstnerne imellem, men også imellem de besøgende på havnen, som om aftenen kan betragte et oplyst udstillingsvindue til nogle af de mere dystre sider af havnens væsen eller som titlen indikerer Uvæsen. Det ene rum indeholder en iscenesat reproduktion af Kazimir Malevichs kiste, et billedtæppe samt skulpturer.
Det andet rum indeholder fragtkasser, nogle åbne andre lukkede, der bliver brugt som sokler og scenografi for en myriade af skulpturer samt spejle med serigrafiske tryk, der skiftevis behager og leder beskuerens blik i forskellige retninger.
Begge rum refererer altsammen til fiktioner og forestillinger om hvad skibene har bragt ind og bliver et slags visuelt hittegodskontor for vragrester af spolerede drømme. Hvorvidt tingenes og tankegodsets bevægelser over hav og landegrænser åbner vores verden og indre rum eller vækker ubehag er et åbnet spørgsmål.
Kilde:
du.al
du.al