Valhalla – Historien bag succesen

5 okt 2019 - 19 apr 2020

Den populære tegneserie Valhalla er den største album-succes i dansk tegneseries historie. Og samtidig har serien haft afgørende indflydelse på de nordiske guders comeback i populærkulturen. Fra den 5. oktober kan du opleve historien bag succesen i en ny udstilling på Storm P. Museet. Peter Madsen var kun en krølhåret gymnasieelev, da han blev spurgt, […]

Frederiksberg
Pressefoto

Den populære tegneserie Valhalla er den største album-succes i dansk tegneseries historie. Og samtidig har serien haft afgørende indflydelse på de nordiske guders comeback i populærkulturen. Fra den 5. oktober kan du opleve historien bag succesen i en ny udstilling på Storm P. Museet. Peter Madsen var kun en krølhåret gymnasieelev, da han blev spurgt, […]

info

Valhalla – Historien bag succesen5 okt 2019 - 19 apr 2020

Den populære tegneserie Valhalla er den største album-succes i dansk tegneseries historie. Og samtidig har serien haft afgørende indflydelse på de nordiske guders comeback i populærkulturen.

Fra den 5. oktober kan du opleve historien bag succesen i en ny udstilling på Storm P. Museet. Peter Madsen var kun en krølhåret gymnasieelev, da han blev spurgt, om han ville stå for at tegne det, der siden er blevet en milepæl i dansk tegneseries historie. Det første af i alt 15 Valhalla-album udkom i 1979 for præcis 40 år siden. Og så tog de nordiske guder ellers danskerne med storm – og en del af udlandet lige sådan.

Valhalla. Udstillingstegning af Peter Madsen © Peter Madsen. Pressefoto.

Publikum kan opleve, hvordan tegneren Peter Madsen og forfatteren Henning Kure har formået at omsætte oldtidens nordiske mytologi til moderne underholdning. Man kan gå ind i tegneseriens univers af guder og jætter og se skitser, originaltegninger og korte interview-film. Udstillingen giver indblik i, hvordan skaberne fik myterne til at tale til nutidige læsere med satire, slapstick-komik, højspændt drama og mytologisk mystik.

Det første album Ulven er løs udkom i 1979 – i tegneseriens guldalder på tærsklen til 1980’erne. Og udgivelserne fortsatte i 30 år. På trods af nedgangen i tegneserie-salget har Danmarks svar på Asterix overlevet som en klassiker, og Madsens version af Thor, Odin, Loke, Freja og er blevet definerende for en hel generations opfattelse af de nordiske guder.

I Skandinavien alene er der solgt 1 million eksemplarer, og serien er oversat til 10 sprog. I dag er de nordiske guder og myter populære som aldrig før. De optræder i serier som Vikings og i fantasy-romaner og børnebøger. Og kort efter museets udstillingsåbning kommer Valhalla også som spillefilm instrueret af Fenar Ahmad og med Roland Møller som Thor.

Kilde: Storm P. Museet


Adresse
Frederiksberg Runddel
2000 Frederiksberg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Entrepriser
Voksen: 75 DKK
Ung u. 27/studerende: 60 DKK
Under 18 år: Gratis
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja