VAN GOGH
1 sep 2018 - 20 jan 2019Da Vincent van Gogh den 23. december 1888 skar det meste af sit venstre øre af i et psykotisk anfald, var han endnu en ganske ukendt kunstner. Han anede ikke, at den voldsomme handling skulle være med til at sætte rammen for den mytedannelse og verdensberømmelse, der senere skulle omgærde hans liv og kunst – og i dag blomstrer med uformindsket styrke.
Da Vincent van Gogh den 23. december 1888 skar det meste af sit venstre øre af i et psykotisk anfald, var han endnu en ganske ukendt kunstner. Han anede ikke, at den voldsomme handling skulle være med til at sætte rammen for den mytedannelse og verdensberømmelse, der senere skulle omgærde hans liv og kunst – og i dag blomstrer med uformindsket styrke.
Da Vincent van Gogh den 23. december 1888 skar det meste af sit venstre øre af i et psykotisk anfald, var han endnu en ganske ukendt kunstner. Han anede ikke, at den voldsomme handling skulle være med til at sætte rammen for den mytedannelse og verdensberømmelse, der senere skulle omgærde hans liv og kunst – og i dag blomstrer med uformindsket styrke. En mindre kendt, men helt afgørende, dimension i Van Goghs liv og kunst er hans religiøsitet.
Det guddommelige i et græsstrå
Vincent van Gogh mistede tidligt troen på kirken som institution. Han mistede imidlertid ikke troen på Gud og var overbevist om, at han kunne udrette gode gerninger ved at skabe skønne malerier. ARKENs særudstilling VAN GOGH viser gennem 28 malerier og 11 tegninger, hvordan Van Gogh gennem sine skildringer af sydfranske hvedemarker, solbagte olivenlunde og hollandske høstarbejdere ville udfolde det guddommelige i naturen og i mennesket – midt i en brydningstid, hvor troen var under pres fra moderne filosofi og videnskab. Med vibrerende penselstrøg og energiske farver besjælede han selv det mindste græsstrå med sin helt egen forståelse af spiritualitet.
Første store Van Gogh-udstilling i 50 år
Det er mere end 50 år siden, at det sidst har været muligt at opleve en stor Van Gogh-udstilling i Danmark. Alle 39 værker i ARKENs udstilling er udlånt fra det hollandske Kröller-Müller Museums enestående Van Gogh-samling og har, med undtagelse af et enkelt værk, aldrig tidligere været vist i Danmark.
Van Gogh aktualiseret
Sideløbende med VAN GOGH viser ARKEN en mindre udstilling, som med inspiration fra Van Gogh har fået titlen Starry Nights. Udstillingen præsenterer værker fra ARKENs samling, der trækker tråde fra Van Goghs kunst til vor tids kunst, og som flyder over med referencer til naturens skjulte, spirituelle dimensioner.
Kilde: ARKEN Museum for Moderne Kunst
2635 Ishøj
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 21:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Under 18 år: Gratis entré