Veo Friis Jespersen: Alea

Udstillingens skulpturer i bronze har taget afsæt i en eksperimentel arbejdsmetode Veo Friis Jespersen første gang benyttede sig af i 1996 og siden genoptog på solo udstillingen Existencias Temporales i 2014 i Chile.

Det er eksperimenter, hvor tilfældet og det uforudsigelige som integreret del af processen er afgørende for skulpturernes endelige form og udtryk; en varierende mængde opvarmet voks er hældt i koldt eller iskoldt vand og er derefter størknet i vandoverfladen. Processen gentages med ny voks. Det er hver gang et intenst, uforudsigeligt og overraskende møde der sker mellem voksens kogende varme og vandets kulde.  I den stivnede voks veksler turbulente og kaotiske former med regelmæssige, lagdelte kurver. Der kommer nogle fortættede og ofte stærkt fragmentariske skulpturelle materialisationer ud af processen. Nogle bevares, andre forkastes. Denne aleatoriske proces har givet navnet til udstillingen Alea. Skulpturerne er støbt i en direkte cire perdue støbe proces, hvor voksoriginalen forgår. Hver enkelt værk er derfor unikt og i dette tilfælde også massivt. Med sine tydelige spor af et fortættet møde i tid, transformeres og fastfryses resultatet i støbeprocessen. Bronze skulpturerne repræsenterer paradoksale møder mellem det flydende, kaotiske, energifyldte, flygtige samt det transformerede og afgjorte. Værkerne har tydelige spor af samtlige processer.

I værket Amorpheus, hvor udgangspunktet har været Amorf Carbons opbygning ses et stort kalejdoskopisk og dog harmonisk, strukturelt netværk af forbindelser mellem et utal af træperler og en sort uldtråd, der forbinder de enkelte perler med hinanden på kryds og tværs. Netværket synes på vej til at kunne udvides og fortsættes ud over træfladen de er syet fast på. Objektet er på udstillingen i dialog med bronzerne på væggene; begge steder møder man uoverskuelige og kaotiske strukturer, der her og nu ser ud til at have opnået en midlertidig ro. I skulptur-installationen Surrendering vil man kunne opleve et udsagn, der på en og samme tid er i perfekt balance men skrøbeligt og truet i sin væsentlighed og statiske position. En let berøring, en korrektion og installationen forandres. Værket består af semitransparent, udskåret plast, et kobberrør, jern, glas, en spejlende flade og rummet mellem delene. Værket er i en konstant transformation idet det genspejler sig selv ligesom en del af det omgivende rum og menneskekroppen spejles, idet man passerer værket.

Med udstillingen Alea er det transformationer af rum samt publikums potentiale, der sættes i spil; det vi sanser og erfarer; fortællingen vi selv skaber i aflæsningen af værkerne. Det handler om sprækker, spændinger og nye muligheder for erkendelse; om det, der ligger delvist gemt, og det vi som publikum finder mellem lige de flader og de rum værkerne gestalter i mødet og dialogen med det omgivende rum.

Veo Friis Jespersen er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (1986-1994). Hun har blandt andet udstillet på Møstings hus, Den Frie, Viborg Kunsthal, Charlottenborg, Esbjerg Kunstmuseum og Glyptoteket. Internationalt bl.a. på MAM; Museo De Arte Moderno, Chile og Worm Gallery, Valparaiso, Chile.

Tak til Statens Kunstfond.

Kilde: Galleri Benoni