Vild Park Genbesøgt

onsdag 28 maj 2025 kl 17 - 21.30

Kom og oplev kunstnerne gå i dialog med Vild Park, den tidligere Rådhuspark, foran Guldborgsund
Rådhus, i Nykøbing. Det starter kl 17, der er er mad over bålet ca kl 19, og solnedgang kl 21:34.

Vild Park. Søren Lose. Askeborebillebænk, 2023. Foto: Thomas Seest.

Kom og oplev kunstnerne gå i dialog med Vild Park, den tidligere Rådhuspark, foran Guldborgsund
Rådhus, i Nykøbing. Det starter kl 17, der er er mad over bålet ca kl 19, og solnedgang kl 21:34.


info

Vild Park Genbesøgtonsdag 28 maj 2025 kl 17- 21.30
Gratis

Efter små to års fravær vender Thomas Seest og Søren Lose tilbage til Vild Park under Art Matter Local.
Thomas og Søren var initiativtagere til etableringen af Vild Park, den tidligere Rådhuspark, foran Guldborgsund Rådhus i Nykøbing F., mens de var ansat i Guldborgsund Kommune under et artist in residence ophold i 2021-2023. Deres ansættelse var finansieret af Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond.
Ifm. Art Matter Local har Thomas og Søren inviteret en lille gruppe kunstnerkolleger med tilknytning til Vild Park: Hartmut Stockter, Susanne Schmidt (Kraftkvinden) og Rachel Dagnall. Sammen inviterer de publikum til workshops, fællesspisning og solnedgangsseance.
Programmet starter klokken 17, der er mad over bål klokken 19, og programmet slutter ved solnedgangstid kl. 21.34.
Undervejs vil kunstnerne gå i dialog med Vild Park, og både deltagere og nymåne inviteres med til en fælles solnedgangs-oplevelse. Du kan møde Støvdrager og få indsigt i planternes ageren, opleve retrospektive nedslag og deltage i forskellige workshops.
Vild Park plejes i dag efter bæredygtige principper, og man kan fortsat tage ophold på Søren Loses Askebarkborebillebænk, læse en bog i Hartmut Stockters lille bibliotek, opleve skulpturer af natur- og genbrugsmaterialer mv.
Vild Park benyttes af lokalområdets skoler og dagtilbud, foreninger og borgere samles her, man kan gå tur med sin hund. En gruppe kvinder dyrker økologiske grøntsager, det nærvedliggende kommunale genoptræningscenter bruger parken, børn leger på bakken, og rådhusets medarbejdere holder pauser, møder og spiser et æble fra et frugttræ, de selv har været med til at plante.
Med andre ord er Vild Park fortsat et sted med plads til, at borgere, forskellige brugergrupper og kommunen selv kan være med til at forme sine egne nære omgivelser. Og hvor ånden og grundtanken fortsat er at animere til fællesskaber, dialog og fordybelse med fokus på kreativitet, eksperimenter, natur og en bæredygtig, grøn dagsorden.
Thomas Seest og Søren Lose ser frem til at genbesøge Vild Park sammen med kunstnerkolleger og nye og gamle venner af Vild Park.
Læs mere her: https://www.guldborgsund.dk/vildpark
Kilde: Vild Park

Adresse
Vild ParkParkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, kælkebakken ved Rådhuset

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - Ja
Handicaptoilet - Nej
Gratis for ledsager - Ja