Riis, Heiberg og Parkins undersøger og udvider brugen af tegning som billedkunstnerisk medie i udstillingen We Should Meet In Air hos KH7 Artspace.
De har valgt sætningen ’We Should Meet in Air’ som en fælles kunstnerisk ramme. Sætningen kommer fra Sylvia Plaths digt ‘Lesbos’ fra digtsamlingen Ariel fra 1965. Plath skrev Ariel i en manisk og produktiv periode op til hendes selvmord i 1963 og bogen udkom posthumt et par år senere. Digtsamlingen berører temaer som frihed, køn, død og genfødsel. Kunstnerne ønsker at hylde det mod som Sylvia Plath udviste. Stadig i dag virker hendes digte modige og rå. Titlen ’We Should Meet in Air’ giver associationer til en forbundethed i en anden sfære, måske et overjordisk sted.
‘At mødes’ er centralt for udstillingen, da mødet mellem de tre kunstnere har været afgørende i skabelsen af værkerne. Der er tale om et arbejdsfællesskab mellem de tre udstillende kunstnere, men også et møde med en afdød forfatters efterladte tekst.
Der er et slægtskab mellem de tre billedkunstneres arbejde både tematisk og formelt. Transformation, moderskab, kvindefigurer og (kvinde)kroppe er gennemgående temaer i kunstnernes værker, der på samme tid er både små og store i forhold til beskueren. Stregen er sytrådstynd, men den samlede mængde af værkernes elementer, streger og flader fremstår overvældende stor.
Værkerne fremstiller tilsammen et poetisk og komplekst billede af verden set fra kunstnernes perspektiv. En verden hvor både det sårbare og massive er til stede på samme tid. Ikke som to poler, men som en samlet kraft.
Kilde:
KH7 artspace
KH7 artspace