WRITERS BLOCK
5 jan - 11 feb 2018Huset for Kunst og Design skyder det nye år i gang med en spændende ny gruppeudstilling om tekst, sprog og narrative værker.
Huset for Kunst og Design skyder det nye år i gang med en spændende ny gruppeudstilling om tekst, sprog og narrative værker.
info
Et billede er efter sigende stærkere end 1000 ord, nogle vil nok påstå at det kommer an på billedet og på ordene. Og nogle gange mangler de rigtige ord bare. Vi kan føle os misforstået og have formulerings vanskeligheder. Forståelser bliver tabt i oversættelsen, eller der findes ganske simpelt ikke ord for det vi føler.
Når den rene sproglige kommunikation brister, kan virkemidler som kropssprog, tonefald, ansigts mimik og visuelle illustrationer hjælpe til. Kunsten kan være ramme for den mere poetiske, åbne kommunikation, og den kan give plads til at italesætte følelser og tilstande, som er mindre konkrete og give os rum til abstraktion og egen fortolkning.
Titlen på gruppeudstillingen: Writers block (skrive-blokering) refererer både til en blok, en samling af kunstnere, som alle arbejder med tekst, sprog og det narrative i deres kunstpraksis. Men også til selve skriveblokeringen – den hæmmende følelse mange kunstnere oplever i den kreative proces, om end det måtte være som forfatter, musiker, billedkunstner eller noget helt andet. Den kreative blokering, når man føler sig ideforladt og uinspireret, er en indædt frustration over sit eget medie og på sin egen kunnen. En tvivl på om noget i virkeligheden er godt nok eller vigtigt nok til at skulle siges eller produceres, eller om værket overhovedet kan tale til beskueren på en måde så det tilsigtede budskab forstås.
Udstillingens værker spænder over forskellige måder og metoder at kommunikere på og på situationer, hvor kommunikationen bliver overflødig, unødvendig eller umulig. Der er værker som ikke nødvendigvis direkte bruger skrift og tekst i den vante læselige form, men som også kommenterer på selve den fysiske handling af at skrive, at lave tegn og beskrive. Udstillingens kunstnere arbejder i forskellige medier som video, skulptur, installation, maleri og tekstile værker. Værkerne spænder fra humoristiske beskuer-inddragende, filosofiske og eftertænksomme, til personlige og poetiske værker.
Kilde: Huset for Kunst og Design
7500 Holstebro