Århus styrer!
Nyeste nummer af fagbladet Billedkunstneren fokuserer på det kunstneriske opsving i Århus.
Nyeste nummer af fagbladet Billedkunstneren fokuserer på det kunstneriske opsving i Århus.
Århus er ikke længere København underlegen, når det kommer til kunst- og kulturområdet. Som den nyudnævnte rektor for Det Jyske Kunstakademi, Jesper Rasmussen, udtrykker det, så har Århus "aflagt sig den sædvanlige lillebror-rolle i forhold til København og orienterer sig som noget helt selvfølgelig mod kunstmetropoler som Berlin, London og Los Angeles".
Idealistiske kræfter
Billedkunstneren går på jagt efter de kræfter, der med idealisme, knofedt og effektivt spin har sat gang i opsvinget – og peger på Det Jyske Kunstakademi, det unge galleri Machwerket og kunstportalen aarhus.nu som nogle af de mest iøjnefaldende aktører. Læs artiklen om aarhus.nu her
Forhold og farer
Bladet undersøger forholdene for de udøvende kunstnere og for de formidlere og dynamoer, der er med til at sætte billedkunsten på dagsorden, blandt andet med midler fra kommunens roste kulturudviklingspulje. Og spotter faresignalerne – for der er ikke umiddelbart meget sjov i at have fostret et guldæg af unikke initiativer, hvis der ikke er sammenhængskraft og opbakning, når politikerne for alvor skal til lommerne.