Afgang mod verden

En afgangsudstillinglader sig ikke anmelde på samme måde som en almindelig kunstudstilling, skabtaf en veletableret kunstner.

Nogle dimmitender har allerede en sikker og skarpkunstnerisk signatur, mens andre stadig famler og afprøver forskellige medier ijagten på den helt rigtige udtryksform.

Senere hen er det langt fra alle, derbrænder så meget igennem, at de er i stand til at kunne leve udelukkende afderes kunst.

Normalt vurderes enkunstudstilling eksempelvis på baggrund af æstetik, indhold og kuratoriskeovervejelser.

På en afgangsudstilling skal man snarere forsøge at have øje forde enkelte kunstneres fremtidige potentiale, deres idéer, engagement ogfortællelyst.

Klar til at flyve frareden
I år tager i alt 14kunstnere afgang fra Det Fynske Kunstakademi. Fra Det Jyske Kunstakademi varder 6 dimmitender og 36 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Alleafgangsudstillinger peger frem i tid og giver os et præg om, hvordan fremtidenskunstscene ser ud, og hvor den er på vej. Hvad der optager de unge kunstnere,og hvad de har på sinde.

Lige som AFGANG2011 i Kunsthallen Nikolaj forholder kunstnerne på afgangsudstillingen World in My Eyes sig til en virkelighed,de kender fra deres eget liv – om den så er personlig, politisk ellermetafysisk. 

Nem kunstneriske idé
HenrietteHellstern-Kjøller har skabt 12 abstrakte malerier, men arbejder tiludstillingen også med lyd, performance, installation og skulptur, da malerierne ledsages af kunstnerens egen stemme, sådan som hun lyder, når hun arbejder.

Derskabes altså et 3-dimensionelt rum, som beskueren kan træde ind i. 

Det første ord i titlernehenviser til forskellige seksualiteter fx ”Bisexualwoman with glasses and purse”. Formålet er at gøre de forskelligeseksualiteter ligesindede snarere end standardiserede. Det kan dog kun læses ud af titlerne og ikke umiddelbart ud af malerierne, og det virker for nemt.

Tarvelig ophængning
Janni Mai Larsentegninger er visuelt og teknisk flotte og yderst detaljerede, men de mangler en tydelig fortælling – udover at udtrykke en sindstilstand, som der forklares ikataloget.

Ophængningen er tarvelig, da den intet godt gør for værkerne –tværtimod. De store tegninger får lov at hænge i snore, så værkerne bukkes,hvilket desværre giver Janni Mai Larsens rum et amatøragtigt udseende.

Skal det nu være kunst?
Jeg har ladet migfortælle, at Naja Maria Lundstrøms videoværk er et af de mest omdiskuterede påudstillingen, da mange har svært ved at kategorisere det som kunst.

Ytringsfrihed,indvandring og danskhed er omdrejningspunktet. Kunstneren sætter sig selv icentrum og udtrykker mere eller mindre meningsfulde og lettere absurdeholdninger, som alle er inspireret af DF’s politiske program.

Det er ikke tilat gennemskue, hvornår hun er sig selv, og hvornår hun spiller en rolle, ogdenne veksling og føromtalte forvirring gør, at værket fungerer ganske godt.

Ikke så voldsom Volvo
Magnus Fuhrs værk er ikkemed på udstillingen. Det vil sige, at det ikke er at finde i selveudstillingsrummet, men på en parkeringsplads nær Brandts. Fuhr har parkeret enVolvo og placeret en kæmpe sten på taget, der er klemt sammen under vægten.

Byens og nattelivets ungehar tagget bilen med streger og klistermærker, og ødelagt den yderligere.Hverdagsrummet afbrydes, og individet, samfundet og kunsten støder sammen idenne kunstneriske konstellation.

Bedøvede dyr som kunst
I Rikke Ehlers Nilssonsværk bliver bedøvede dyr anbragt på et stykke lysfølsomt papir, og værketskabes, mens dyret sover.

Titlerne henviser til den tid, det tager at lavefotografierne, men også til brugen af kroppen i videnskabelige, kunstneriske ogpolitiske sammenhæng. Resultatet er vedkommende, underligt og poetisk. 

Mellem alvor og leg
Ideerne er mange,legesygen er stor, og det er befriende at se.

Skal man betragte udstillingensom helhed, kan det til tider være svært at spore den faglige alvor, ligesom mangeværker godt kunne være mere forfinede og præcise i udtryk og fortælling.

Mendet sidste kan heldigvis vise sig at være et spørgsmål om tid og erfaring.