Alt er sort på hvidt på GL STRAND

Thomas Jeffersen og en sort kvinde
Når man træder ind i Kara Walkers installation, mødes man af en skinger ‘hillbilly-blues’, der leder tankerne hen på Farven lilla og ‘plantageidyl’. Værket består af fem videoprojektioner, der ikke umiddelbart har nogen sammenhæng.

Med sine skarpe papirsilhuetter, leder Walker én igennem en kompleks fortælling. Den tager udgangspunkt i en sort kvindes problematiske forhold til en hvid mand, der har markante træk tilfælles med USAs tredje præsident Thomas Jefferson.

Hvis man ikke lige er velbevandret i amerikansk litteratur og historie, er referencen ikke tydelig. Rygterne siger at Thomas Jefferson havde et forhold til en sort kvinde, som han fik et barn med. Barnet optræder i dukkespillet humpende på ét ben – forårsaget af Thomas Jefferson eller den udtalte racisme i 1800-tallet? I følge kataloget skulle den handicappede dreng have ligheder med billeder af børnesoldater i Congo.

Historiens gentagelse
Det er en interessant måde, Kara Walker bruger historien og populærkulturen på, som afsæt for sine værker. Den mangesidede vinkling skaber til tider forvirring, når historien og den visuelle kultur udfordres på sin sandhedsværdi.
Værkerne centrerer sig omkring et arkiv af visuelle og skriftlige fremstillinger af den etniske anden, som Walker udstiller sort på hvidt.

"Do you like cream in your coffee and chocolate in your milk?" er titlen på en værkserie og Kara Walkers dobbelttydige svar på den hede kritik, hendes kunst har fået i USA. En ældre generation af sorte amerikanske kunstnere har kritiseret hende for at skabe negative stereotyper. Serien består netop af 66 akvareller, hvor kunstneren fastholder stereotypen i alle dens afskygninger, mens hun samtidig problematiserer den. Værket er en fin indførelse i kunstnerens arbejdsmetoder og bearbejdning af kritikken.

Den fine overflade
Slaven, Onkel Tom, sydstatsfruen og plantageejeren, som vi kender dem fra filmen, står for skud i Walkers papirsklip, der spidder al politisk korrekthed. Voldtægt, skam og undertrykkelse er en stor del af de fortællinger, der går igen i værkerne og fører én tilbage til tiden omkring den amerikanske borgerkrig: den hvide master og den sorte slave.

Silhuetklippet, som kunstneren bruger, understreger den sorthvide effekt som gennemsyrer udstillingen. Samtidig var det en populær fritidsaktivitet i det pæne borgerskab i 1800-tallet. Men når først den pigelige begejstring over papirsklippet har lagt sig, er indholdet langt mindre spiseligt – nærmest grotesk.

Kulturel identitet
Før jeg så udstillingen, kunne jeg ikke se bort fra Kara Walkers baggrund. En sort kvindelig kunstner, opvokset i sydstaten Georgia med racehadet inde på livet. Jeg frygtede at kunstneren ville fortælle et sentimentalt skrækscenarium over historiens grusomheder og jeg ville gå derfra frelst, mens jeg nynnede: "black or white". Denne indvending bekræfter istedet de fordomme kunstneren ønsker at komme til livs.

Walker ønkser at ruske op i de almenmenneskelige problemstillinger omkring race, køn og seksualitet. Historien indhenter én, og jeg synes, at Walker siger det meget præcist med et citat fra udstillingen:
"Many black women share a long and common history not only does skin or race play a role in that history, it plays a role in the present, too."