Anders Kirkegaard går i Ring på Randers Kunstmuseum

En småkedelig depression
Skabelsen af fortolkningerne har ifølge kunstneren været vejen ud af en årelang melankoli. Måske er det denne lidt navlepillende baggrund, som skinner igennem? “Vil du se min smukke navle?”, synes Anders Kirkegaards repetitive værker nemlig at spørge. De kredser rundt og rundt om L.A. Rings fjordmotiv, hele tiden på sikker afstand – ikke for tæt på, ikke for langt væk.

På samme vis overholder alle Kirkegaards parafraser proportionerne fra Rings forlæg, dog i forskellige størrelser. Her kunne det have løftet parafraserne, hvis de havde været i varierende formater og proportioner – og måske endda ukurante størrelser. Helhedsindtrykket bliver derfor ganske nydeligt, men desværre ikke ret vovet eller ret spændende.

Kvantitet frem for kvalitet
Når man træder indenfor i udstillingen Natur Vivante, bliver man mødt af L.A. Rings værk, flankeret af to af Anders Kirkegaards fortolkninger. Herefter følger tre ‘rum’ med de resterende værker ophængt på rad og række. Et enkelt af rummene har sorte vægge, hvilket klæder billederne så godt, at man undres over, at det ikke er blevet ført igennem hele udstillingen.

I det hele taget kunne udstillingen have nydt godt af en strammere kuratering, så kun de absolut bedste af Kirkegaards værker havde fundet vej til museet. I stedet har man valgt ‘revl og krat’ strategien – desværre uden nogen form for markering af kronologi, hvilket ellers kunne have tilføjet en interessant vinkel til en meget klassisk ophænging.

Syg med landskabsmalerie
Hvis man er en nørd og elsker landskabsmalerier (som jeg selv) vil man dog uden tvivl værdsætte fortolkningernes udgangspunkt – L.A. Rings stemningsfulde værk.

Her tilvejebringes en ekstra betydningsdimension til den stilfærdige realisme via små detaljer, uventede beskæringer og et vibrerende lys. Landskabet bliver mere end en virkelighedstro gengivelse af Roskilde Fjord anno 1900, det bliver en subtil formidler af budskaber om eksistens og samfund (kort fortalt).

Men hvad så med fortolkningerne? Anders Kirkegaard arbejder med små variationer, forskydninger og tilføjelser nærmest parallelt med L.A. Rings motiv. Men det dominerende i Natur Vivante er kunstnerens eksperimenter med farven – desværre er ikke alt der glimter guld…

Ladet med farve, eller farvelade?
Mørke versioner, lyse versioner, gule versioner, røde versioner, blå versioner, grønne versioner…forsæt selv.

Enkeltstående er flere af Kirkegaards værker faktisk ret gode og holder fint balancen mellem det subtile landskabsmotiv og den mere symbolistiske farveholdning, men på rad og række drukner de små detaljer i kradse farver.

Man kommer ikke til at tænke på imponerende studier af naturens lys – à la Monet – eller på voldsomme følelsesudladninger – à la Munch – men mere på en lidt simpel farveskala, der kredser i ring uden at komme i dybden og uden at ville beskueren noget.

For nørder og farveglade
Nature Vivante vil uden tvivl kunne glæde visse landskabsnørder, de farveglade og fans af Anders Kirkegaard. Men i sit stille sind kunne man godt ønske sig at Kirkegaard fik arbejdet sig helt ud af melankolien og stoppede med at kredse i ring om L.A. Ring.