App-kunst og digital performance

Velvidende at den kunst jeg snart vil opleve på DIAS Kunsthal hovedsageligt ligger tilgængeligt på internettet, beslutter jeg mig for, at se nærmere på et par app-værker i S-toget på vej ud til Vallensbæk Station.

Det første værk jeg taster ind i søgefeltet i App-Store, er værket Man In a Box af billedkunstneren Jacob Tækker. Da jeg åbner app’en, dukker et tekstfelt op på min skærm:

”Congratulation! You have now purchased a digital version of the Danish artist Jacob Taekker. He will now live in your device. Please take good care of him.”

En digital udgave af Tækker er nu fanget i min mobiltelefon, men det lader dog ikke til at være et særligt rart sted for ham at bo. For hver gang jeg tipper telefonen til den ene eller den anden side, falder han omgående omkuld og ligger som en slap kludedukke i bunden af min skærm.

Den næste app jeg downloader er den grafiske novelle Supermoon Comic af billedkunstneren Kristoffer Akselbo. Værket er specielt udviklet til tablets og iPad, hvilket man godt kan forstå, når man ser detaljerigdommen i værket.

Akselbos grafiske novelle er en sort-hvid illustreret fortælling om jordskælv, tsunamier, oversvømmelser og katastrofestemning. Fortællingen udspiller sig i en nærfremtid, hvor både videnskabsmænd og politikere må bevise deres værd overfor den katastrofe, som er under opsejling.

Det første jeg møder, da jeg træder ud af toget, er den sædvanlige S-togsæstetik: en vindblæst perron, et par ventende og de sædvanlige reklameskilte, som også fungerer som skillevæge mellem de to spor.

Først da jeg går ned af trappen, afslører videoprojektionerne på de hvide vægge, at bygningen også rummer en kunsthal.

En virtuel performance
Jeg tager plads i borgerhuset et stykke fra stationen, hvor et udvalg af kunstnerne bag dagens event for mobile og digtale kunstoplevelser, Haandholdt, vil afholde deres talks. Den første taler er Jacob Tækker, som lægger ud med at sætte spørgsmålstegn ved vores forventninger til kunsten og app-genren.

Hvad er kunst? – og kan kunst være en app? spørger Tækker og peger på, hvordan bedømmelserne af hans app-værk Man In a Box varierer, alt efter hvilke forventninger brugerne har haft til hans værk.

”This is the first art app I have ever seen. Good work!” lyder bedømmelsen fra en anmelder, der tildeler værket fem stjerne i App-Store.

”Oh my god. Ja, den er godt lavet da.. Men den er jo fuldstændig ubrugelig,” skriver en anden anmeldeler og følger udtalelsen op ved at give værket to stjerner.

Tækker forklarer ideen bag værket: ”Det er jo selvfølgelig bare pixels eller grafik, man downloader, når man henter app’en i App-Store. Jeg vil dog gerne forsøge give folk indtrykket af, at det er mig, de får ned på deres telefon. Hvis man vælger at betragte manden i telefonen som en udgave af mig, er man også nødt til at forholde sig emotionelt til værket. Hvilket jeg synes er utroligt spændende.”

Som Tækker også er inde på, skyldes dette især at magtforholdet mellem publikum og kunstneren ændres, idet vi tillader kunstneren at hacke sig ind på vores telefon. ”Men hvem har egentlig magten?” spørger Tækker. ”Er det mig, der har magten over jeres telefon? Eller er det jer, der har magten over mig?”

En klimafortælling
Da Akselbo går på podiet, ligger han ud med at forklare publikum om nogle af de overvejelser, der har fået ham til at vælge app’en som medie for hans grafiske novelle.

”Dét, der har fået mig til at lave tegneserien som en app, er muligheden for at gøre det til en applikation. Jeg ville gerne gøre min klimafortælling til et redskab og et tillæg til hverdagen,” forklarer Akselbo og redegører for, hvordan Supermoon Comic både er en grafisk novelle og en måde at skabe dialog på.

”Og så har app-teknologien, selvfølgelig også den egenskab, at den kan nå ud til et globalt publikum,” påpeger Akselbo og går over til at fortælle om skybruddet over København 2. juli 2011, som inspirerede ham til at skabe sit værk.

Hybrid kunst
Efterhånden som de forskellige kunstnere fortæller om deres overvejelser bag app-værkerne og telefonens teknologiske potentiale, bliver det klart for mig, hvordan hybriden mellem den fysiske og digitale kunst ofte resulterer i uforudsete genrer og kategorier.

Da komponisten Anders Monrad går på scenen for at fortælle om app-værket Virtuoso, lægger han først og fremmest vægt på at fortælle publikum om app-teknologiens evne til at kontekstualisere kunsten på en ny måde.

”Jeg har i mange år undret mig over, hvorfor klassisk musik er sådan en håbløs konservativ kunstform”, fortæller Monrad og bider mærke i, at det ofte er det musikalske indhold, man eksperimenterer med, og ikke den formgivning, som danner baggrund for selve oplevelsen af musikken.

”Da jeg fik øjnene op for app-teknologien, gik det op for mig, hvordan man kan introducere eksperimenterende musik for et publikum, som ellers ikke ville finde det særligt tilgængeligt,” forklarer Monrad.

Værket Virtuoso er ligesom de andre værker en form for hybrid. Denne gang en blanding af et computerspil, et musikinstrument og et grafisk lydværk.

Alt efter hvor mange fingre, og i hvilken retning du bevæger telefonen, komponerer app’en forskellige lyde, som brugeren selv er med til at generere.

Denne proces eksemplificerede percussionisten Ying-Hsueh Chen senere, under sin performance tilbage på DIAS. Med mobiltelefonen i hånden dansede Chen sig til en lydperformance, som gjorde det klart for alle og enhver, at mobiltelefonen kan bruges til mange ting – og i den grad også inspirerende og udfordrende kunst!