En arkitektur genopstår i Dragør
Den danske kunstner Molly Haslunds performances stiller i frigørende modsætning til mange andre performancekunstneres praksisser ikke spørgsmål til identitet, køn og krop. Hendes værker orienterer sig derimod legende og uprætentiøst ud mod samfundet med en indirekte kritisk kommentar til arkitektur i det offentlige rum og med en opfordring til fælleskab. Billedserien her er fra Haslunds seneste værk Ghost Tent.

Vi går i samlet trop med hvide bannere uden klichefyldte paroler. Men vi går sammen ned ad Dragørs hovedgade forbi de pæne, gule huse. Det stormer, vinden hiver i bannerne, og vi når frem til pladsen tæt på havet. Vi bliver guidet af Molly til at sætte modulerne op på pladsen. Vi holder og skiftes til at hamre og banke pælene i jorden. Vi bygger noget sammen. En hvid by, en bygning, et badeetablissement. Vi griner og råber til hinanden.
De hvide vimpler fejer i blæsten og er måske tæt på at blafre helt væk. De står som små klokker, blomster, hoveder og vugger i vinden.
Molly klæder om og sammen med hendes to hvide spøgelseshjælpere danser hun en dans i en cirkel for os. Til sidst sætter de tårnet højt mod himlen.
Ghost Tent af Molly Haslund blev opført i Dragør den 19. og 20. november 2016 som en del af kunstprogrammet REFLEX 16, kurateret af Annette Lindroos.
Ghost Tent er baseret på en skitse af badeetablissementet Dragør Strandbad, som arkitekten Arne Jacobsen tegnede i 1932. Centralt i performancen er rekonstruktionen af det modernistiske badeetablissement opført i 1933 og revet ned af lokale i 1944, mens arkitekten sad som jødisk flygtning i Sverige.
Dragørs wastelands, badelivskultur og midlertidige rum, som fx historiske omklædningstelte, flygtninge- og krigslejre samt ikke-synlige rum som fx Airbnb i Dragør i dag, er tydelige referencer.
Nedenfor kan du se billeder fra opførslen af Ghost Tent i november 2016:
Fakta
Performere: Molly Haslund, Sigrid Dyveke Muraour, Clara Sophia Høgsvig Gewecke, Annette Lindroos. Støttet af Statens Kunstfond og Dragør Kommune. Kurateret af REFLEKSIONER. Læs mere her