Aros udvider under jorden
ARoS har taget de første skridt for at få finansering til et nyt udbygningsprojekt. Et væsentligt element i projektet er et storstilet kunstværk af amerikanske lyskunstner James Turrell.

ARoS har taget de første skridt for at få finansering til et nyt udbygningsprojekt. Et væsentligt element i projektet er et storstilet kunstværk af amerikanske lyskunstner James Turrell.
info
Det skorter ikke på ambitioner på den aarhusianske kunstborg. Udbygningsprojektet kaldes The Next Level og museumsdirektør Erlend Høyersten betegner det som en afgørende del af den forretningsplan, han har søsat for at skabe væsentlige samarbejdsrelationer til de største kunstinstitutioner i verden – og for at opfylde ambitionen om “at blive blandt verdens mest markante kunstmuseer”.
Udvidelsesprojektet består af to elementer, begge under jorden og forbundet til den eksisterende bygning: Et kunstværk samt et 1400 kvm. stort galleri med tilhørende magasiner.
Publikum skal passere gennem eller omkring lysinstallationen for at komme til det nye galleri, som skal befinde sig under Officerspladsen ved siden af Aros.
Adgangen til kunstværket og det nye underjordiske galleri vil ske via den nuværende særudstillingsfoyer.
Projektet er budgetteret til 350 mio. kr, og de første 100 mio er fundet via donation fra Købmand Herman Sallings Fond. Høyersten regner med at pengene er fundet og udbygningen en realitet i 2017.