Art Matter på Folkemødet – Fredag

13. juni 2025

Se billederne fra anden dag på Folkemødet, hvor Art Matter havde to spændende talks.

Art Matter på Folkemødet med Filip Vest, Rosa Lund og Prince Henry. Foto: Lærke Kartvedt.

Se billederne fra anden dag på Folkemødet, hvor Art Matter havde to spændende talks.

Fredagen på solskinsøen stod på to talks - den første handlede om åndelig oprustning med Svend Brinkmann, Tanya Lindkvist og Lea Porsager. Den anden talk handlede om fornuft og følelse i kunst og politik med Rosa Lund og Filip Vest.
Allerede klokken 10 stod vores første friske paneldeltagere klar til at debattere åndelig oprustning. Verden har rykket sig, og Europa står midt i en ny virkelighed. Med Trumps tilbagevenden til den politiske scene og et USA, der trækker sig fra rollen som Europas sikkerhedsgaranti, mærker vi, at gamle alliancer ikke længere er, hvad de har været. Hvordan står vi som europæere fast – ikke bare militært og økonomisk, men menneskeligt og værdimæssigt?
Kunsten er aldrig løsningen, den stiller spørgsmål og giver ikke svar. Det er en samtalestarter.

Tanya Lindkvist

Art Matter på Folkemødet med Svend Brinkmann, Tanya Lindkvist, Lea Porsager og Moussa Mchangama. Foto: Lærke Kartvedt.
Art Matter på Folkemødet med Svend Brinkmann, Tanya Lindkvist, Lea Porsager og Moussa Mchangama. Foto: Lærke Kartvedt.
Kunstner Lea Porsager, direktør for Kunst på Arbejde Tanya Lindkvist og professor i psykologi Svend Brinkmann diskuterede blandt andet begreber og om kunsten må blive instrumentaliseret. Aktivist og forfatter Moussa Mchangama ledte debatten.
Kunstnerne er så gode til at være i det usikre - det er centralt DNA vi skal bruge i vores samfund.

Tanya Lindkvist

Debatten tog tilskuerne igennem mange nuancer af den såkaldte åndelige oprustning, som vi hører meget om for tiden - og der blev også stillet spørgsmål til, hvem vi opruster imod og hvem det inkluderer når vi opruster.
Art Matter på Folkemødet med Svend Brinkmann, Tanya Lindkvist, Lea Porsager og Moussa Mchangama. Foto: Lærke Kartvedt.
Art Matter på Folkemødet med Svend Brinkmann, Tanya Lindkvist, Lea Porsager og Moussa Mchangama. Foto: Lærke Kartvedt.
Det åndelige handler også om at konfrontere sig selv med sin egen indre kujon.

Lea Porsager

Der kom også et spørgsmål fra publikum om, hvorfor vi bruger selve ordet "oprustning" i denne sammenhæng, når det så tydeligt bringer konnotationer til militær og krig - måske kunne vi i stedet kalde det noget andet?
Der var fuldt fremmøde til de to talks på ArtPolitico & Galler Galschiøts scene. Foto: Lærke Kartvedt.
Der var fuldt fremmøde til de to talks på ArtPolitico & Galler Galschiøts scene. Foto: Lærke Kartvedt.
En dannet befolkning forstår sig selv som skabende i åndelig og kulturel forstand.

Svend Brinkmann

Fornuft og Følelse - i politik og kunst
Sådan var titlen på Art Matters anden talk fredag på Folkemødet. Her var det politiker Rosa Lund og kunstner Filip Vest, der mødtes med moderator Prince Henry og diskuterede hvordan følelser og fornuft spiller ind i både politik og i kunst.
Art Matter på Folkemødet med Filip Vest, Rosa Lund og Prince Henry. Foto: Lærke Kartvedt.
Art Matter på Folkemødet med Filip Vest, Rosa Lund og Prince Henry. Foto: Lærke Kartvedt.
Følelser er enormt vigtige i politik, fordi jeg tror, at man gerne vil stemme på nogen man kan mærke.

Rosa Lund

Politik forbindes traditionelt med argumentation, strategi og rationelle overvejelser, mens kunst ofte ses som drevet af intuition, følelser og subjektive oplevelser. Men i praksis er billedet langt mere nuanceret.
Art Matter på Folkemødet med Filip Vest, Rosa Lund og Prince Henry. Foto: Lærke Kartvedt.
Art Matter på Folkemødet med Filip Vest, Rosa Lund og Prince Henry. Foto: Lærke Kartvedt.
Kunsten kan være det rum, hvor man har lov til at være i sine følelser.

Filip Vest

Undervejs fik henholdsvis kunstner og politiker lov til at stille hinanden et spørgsmål. Og her var der ingen politikersvar, men der blev talt ud fra følelser og konkluderet at det nok ville være sundt, hvis der var mere plads til tvivl i politik.
Kunstner Jens Galschiøt stiller spørgsmål til Filip Vest og Rosa Lund. Foto: Lærke Kartvedt.
Kunstner Jens Galschiøt stiller spørgsmål til Filip Vest og Rosa Lund. Foto: Lærke Kartvedt.