Art Week 2019 anbefalinger: Art Grooves
Er du helt vild med de særlige øjeblikke, hvor kunsten og musikken spiller sammen og går op i en højere enhed? Her er tre bud på oplevelser, hvor billede og lyd mødes og skaber sød musik under Art Week Copenhagen.
Er du helt vild med de særlige øjeblikke, hvor kunsten og musikken spiller sammen og går op i en højere enhed? Her er tre bud på oplevelser, hvor billede og lyd mødes og skaber sød musik under Art Week Copenhagen.
info
Er du helt vild med de særlige øjeblikke, hvor kunsten og musikken spiller sammen og går op i en højere enhed? Her er tre bud på oplevelser, hvor billede og lyd mødes og skaber sød musik under Art Week Copenhagen.
Thorvaldsens Museum & Nikolaj Kunsthal
25. maj 17-24 Art Bar: Hesselholdt & Mejlvang & Performance Koncert: Andreas Emenius, Trentemøller & Henrik Vibskov
Thorvaldsens museum slår dørene op for første del af lørdagens Art Bar med særomvisning og performance af Hesselholt & Mejlvang: THIS MOMENT is the BEGINNING. Når mørket falder på rykker festen videre til Nikolaj Kunsthal, hvor Trentemøller og Henrik Vibskov indtager scenen til en konceptkoncert i Andreas Emenius’ udstilling When the Unknown becomes Familiar. Så kom forbi til drinks, elektronisk musik og live performance lørdag aften under Art Week.
Event: Performance & koncert / Starter på Thorvaldsens Museum og derefter Nikolaj Kunsthal / Entré: kræver entré og tilmelding ved de to udstillingssteder
Den Frie Udstillingsbygning
24. maj kl. 20-23 Art Bar: KaPow Collective: Aktivistisk DJ-set
Den feministiske og aktivistiske gruppe KaPow Collective skaber musik og politiske debatter i kampen for at nedbryde kønsnormativitet og status quo. I en kollektiv og kreativ udviklingsproces arbejder de med fokus på inkluderende og trygge rum, der undsiger sig undertrykkende strukturer. Oplev deres revolution i aktion, når kollektivet fyrer op for en fest bag dj-pulten med et hardcore sammensurium af musik, kunst og aktivisme på Den Frie. DJ-settet finder sted efter åbningen på Tabita Rezaires nye værk Mamelles Ancestrales.
Event: Art Bar: KaPow Collective / Oslo Plads 1, København Ø / Entré: gratis
Copenhagen Contemporary
23. maj kl. 22-24 Art Bar: Kasper Marott: DJ-set
Oplev stjerne-dj’en Kasper Marott til Art Weeks åbningsfest, når han tager over bag DJ-pulten, skruer op for festen og hiver alt det bedste frem fra sit ekstensive party-katalog, der gemmer på alt fra obskur techno over festlig disco til lækker, solbeskinnet house.
Event: Kasper Marott / Refshalevej 173A, København K / Entré: gratis
Fakta
Art Week Copenhagen 23-26 maj Art Week Copenhagen er Københavns festival for billedkunst, der organiseres i tæt samarbejde med byens udstillingssteder. Programmet er spækket med udstillinger, performances, koncerter, projekter i det offentlige rum, kuratorbesøg, debatter, kunstture og meget mere.