Art Week – en dynamisk og farverig kunstuge
I sidste uge deltog 60 kunstaktører i et bredtfavnende program under Art Week Copenhagen. Det blev en dynamisk uge, hvor man kunne opleve alt fra festlige ferniseringer til lærerige kunstture.
I sidste uge deltog 60 kunstaktører i et bredtfavnende program under Art Week Copenhagen. Det blev en dynamisk uge, hvor man kunne opleve alt fra festlige ferniseringer til lærerige kunstture.
I sidste uge deltog 60 kunstaktører i et bredtfavnende program under Art Week Copenhagen. Det blev en dynamisk uge, hvor man kunne opleve alt fra festlige ferniseringer til lærerige kunstture.
Art Week er blevet til i tæt samarbejde med byens udstillingssteder med det formål at øge billedkunstens synlighed i København. Ved at præsentere publikum for dygtige kunstnere, seværdige institutioner og udstillingssteder samt sjove, udfordrende og skæve events viser Art Week, hvad det er, kunsten kan.
Og Art Week er ikke kun for de indviede i kunstbranchen og på kunstscenen. Gennem nye udstillingsplatforme rundt omkring i byen på tværs af både rum og infrastruktur formidlede Art Week billedkunsten på en inddragende måde i uformelle rammer. Fx kunne man fredag hoppe på cyklen og komme med på opdagelse i bølgen af nye udstillingssteder på Nørrebro – en cykeltur, som bød på historier, præsentationer og slutteligt en performance i Astrid Noacks Atelier med The Hello/Goodbye Party Project af den sydafrikanske Anthea Moys.
Bredden og kvaliteten af den københavnske kunstscene blev også demonstreret gennem den uafhængige udstilling i festivalformat Alt_Cph. Under titlen Over-Existing blev Alt_Cph 18 til en ambitiøs fejring af performancekunsten i løbet af tre festlige dage under Art Week. Hver performance, der blev præsenteret under Alt_Cph, efterlod et artefakt eller spor formet af, hvad der skete. Dette udmundede i en udstilling i konstant udvikling, som først nåede sin endelige form ved slutningen søndag aften.
I løbet af Art Week er der også blevet skabt rum til dialog og erkendelser. Med et særligt fokus på ’Den nye kunstnerrolle’ diskuterede et debatpanel bestående af en række aktører fra det danske kunstfelt kunstnerens nye rolle som bl.a. kritisk aktivist samt kunstens mange nye muligheder på OVERGADEN. Institut for Samtidskunst.
Men det er under kunstugen ikke udelukkende kunst, som har været omdrejningspunktet for nye erkendelser. Gennem utallige udstillinger, performances, debatter og kunstture er der nemlig blevet skabt et dialogisk rum, hvor spørgsmål og erkendelser om samfundet og vores egen plads i verden har fået lov at opstå med ny kraft.
Vi har samlet en masse billeder fra ugen, der gik, som kan ses herunder: