Artist Talk i Kunstbygningen
Der bydes på kunstnersnak i forbindelse med Guirlandens udstilling.
Der bydes på kunstnersnak i forbindelse med Guirlandens udstilling.
Tre af de deltagende kunstnere i Guirlandens aktuelle udstilling i Århus Kunstbygning kan ses og måske navnlig høres onsdag 6. februar kl. 19. Det er Jette Gejl Kristensen, Else Ploug Isaksen og Ole Krog Møller. De deltager i en samtale med kurator Trine Rytter Andersen om udstillingen Ø.
Fælles tema
Som noget nyt har kunstnersammenslutningen med rod i det østjyske i årets udstilling taget udgangspunkt i et fælles omdrejningspunkt – bogstavet, ordet, symbolet og begrebet ‘Ø’. Det er visionen med Ø-konceptet at udfordre det kunstneriske samarbejde i Guirlanden, og udstillingen adskiller sig fra de foregående Guirlanden-udstillinger ved at kræve en høj grad af kommunikation, diskussion og samarbejde omkring udstillingen.
Ø i betydningen ‘et landområde omgivet af vand’ refererer primært til udstillingens fysiske udtryk, da værkerne kan opleves som øer. Hver ø er en kunstners domæne og en enhed. Mellemrummet mellem øerne er sammensmeltningszone for kunstværkerne og beskuerens domæne.
Fakta
artist Talk
Ø
6 feb 2007 6 feb 2007
Jette Gejl Kristensen, Else Ploug Isaksen, Ole Krog Møller, Trine Rytter Andersen
Kunsthal Aarhus Se kort og tider