Asmund Havsteen-Mikkelsen: Non-philosophy and Contemporary Art

Non-philosophy and Contemporary Art (2015) er Asmund Havsteen-Mikkelsens (f. 1977) tredje bog af teoretisk karakter. Bogen kan betragtes som en videreudvikling af Generic Singularity (2014), men med et skarpere fokus på kunstneren som non-filosof og samtidskunsten som aktivitet.

Bogen forsøger at anskue samtidskunstneren som en non-filosof – dvs. en som tænker igennem den kunstneriske position, han indtager i et socialt rum, de kunsthistoriske bevægelser, han indoptager, og de værker, han producerer.

Det er bogens påstand, at der finder en tænkning sted i samtidskunsten, fordi kunstneren forholder sig refleksivt til den praksis, han udøver, og det faktum, at han er konfronteret med en grundlæggende kontingens.

En væsentlig hovedpointe i bogen er, at samtidskunst bygger på et nominalistisk kunstbegreb, der blev blotlagt med Duchamps readymade. Konsekvensen heraf er, at kunst ikke længere findes som essentielt begreb; der findes kun propositioner om kunst. Dvs. det enkelte værk er et udsagn om, hvad kunst kunne være. I princippet kan hvad som helst ophøjes til kunst, så længe kunstnere, og de kontekster de agerer indenfor, beslutter sig for det.

Dette begreb åbner en frihedshorisont for kunstneren (kunsten som radikal kontingens), der igennem udviklingen af sit kunstneriske projekt konfronterer sig med det faktum, at alt er muligt.

Begrebet om kunstneren som non-filosof udvikles i bogen på baggrund af en analyse af den franske fænomenolog Maurice Merleau-Pontys (1908-1961) begreb om non-filosofi, for hvem den non-filosofiske operation består i at indoptage og transformere eksisterende ideer på en ny måde. Non-filosofien udtrykker den forskydning og afstand, der opstår, når kunstnere på deres egen facon fortolker ideer, andres værker eller strømninger i tiden.