Astrid Noacks atelier bevaret
Velgørenhedsauktionen i Charlottenborgs festsal den 31. januar til fordel for bevarelsen af Astrid Noacks atelier baner vejen for at en fond kan købe og restaurere det legendariske atelier.
Velgørenhedsauktionen i Charlottenborgs festsal den 31. januar til fordel for bevarelsen af Astrid Noacks atelier baner vejen for at en fond kan købe og restaurere det legendariske atelier.
“Vi er stolte og taknemmelige over den flotte opbakning til bevarelsen af Astrid Noacks atelier, og har nu indsamlet penge nok til at stifte en almennyttig fond, der kan overtage det unikke kunstnermiljø på Nørrebro”, udtaler Finn Thybo Andersen, formand for foreningen ”ANA – Astrid Noachs Atelier”.
Foreningen ANA er initiativtagere til velgørenhedsauktionen i forbindelse med Astrid Noacks 125-års fødselsdag, og en række kunstnere donerede værker til auktionen.
Alexa Bruun Rasmussen og Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner fungerede som auktionarius i Kunstakademiets Festsal på Charlottenborg.
Fakta
Astrid Noacks atelier
Billedhuggeren Astrid Noach (1888-1954) levede et beskedent liv med kun ganske få økonomiske midler. Fra 1936 til 1950 boede og arbejdede hun på 32 m2 i Rådmandsgade 34 på Nørrebro, hvor hun skabte nogle af sine mest betydeligste værker.
Foreningen ANA blev stiftet i 2009 af billedkunstnere, arkitekter, kunsthistorikere og lokale beboere, da muligheden for at leje atelieret opstod. Formålet med foreningen er at bevare atelieret og baggårdsmiljøet og skabe et levende minde om Astrid Noack.
Pengene fra auktionen går til at oprette en fond, der kan købe matriklen, men foreningen har fortsat brug for flere medlemmer og midler til at istandsætte ejendommen.