At flytte er at forstå
I samtidskunsten er dét at flytte en væsentlig handling, og lige nu demonstrerer Anja Franke og Amel Ibrahimovic, hvor betydningsfuldt det kan være.
I samtidskunsten er dét at flytte en væsentlig handling, og lige nu demonstrerer Anja Franke og Amel Ibrahimovic, hvor betydningsfuldt det kan være.
Kunstens rum er et refleksionsrum, og derfor får objekter også tillagt ny betydning, når de flyttes fra sin virkelighed og ind i kunsten. Objektet transformeres fra anvendeligt og virkeligt til fænomen og symbol ved at blive afskåret fra sin funktion og sammenhæng. Nu står det blotlagt foran os.
Og de objekter, som kunsten ynder at flytte rundt med har typisk en markant karakter – det var nu heller ikke tilfældigt at denne historie i kunsten for alvor fik sin betydning med Marcel Duchamps pissoir (Fountain, 1917).
En transitzone
Krøyers Plads i København har i den sidste tid været en reel transitzone midt i et limbo af ind- og udflytning, tomhed, nye arkitektoniske forslag og midlertidige kunstprojekter fuld af liv.
Så udover at DRs Aftenshow nu har slået sig ned på denne grund (en af Københavns dyreste i øvrigt), har en række kunstnere arbejdet og udstillet her i de sidste par år. N55 har i et samarbejde med Instant HERLEV institute lanceret One City Campaign med vandrende boformer og kritiske undersøgelser rettet mod samfundets ensretning og kontrol. Camilla Berner anlagde med projektet Black Box Garden en byhave med udgangspunkt i de planter og materialer hun fandt på grunden – en undersøgelse og bearbejdning af stedets’ sorte boks’ kunne man kalde det.
Og nu er turen kommet til kunstnerne Anja Franke og Amel Ibrahimovic.
Lokale forhandlinger
Franke står bag det årelange projekt Instant HERLEV institute, hvor hendes privatadresse i et villakvarter i Herlev siden 2004 har været rammen om en række matrikel-udfordrende projekter, hvor ‘hjemmet’, ‘forstaden’ og ‘det private’ snarere har været globalt, udfordret og offentligt.
Hendes indgreb på Krøyers Plads, under titlen Waste, er ‘flytning’ på mange planer.Hun har dels flyttet sit plankeværk og håvelågen fra Herlev til Krøyers Plads,og så har hun indsamlet porcelæn blandt affaldet hos sine Herlev-naboer og de lokale christianshavnere over en længere periode, hvor efter hun har sammensat og malet et stel til tolv personer. Fra skrald, til genoplivning, gennem kunst, til porcelæn á la Royal Copenhagen, som så præsenteres med pomp og pragt på Københavns dyreste grund i en glasmontre.
Værdiforvaltning kan man kalde det. Men betydningen ligger i at Franke listigt og nærmest ubemærket flytter objekterne først ud og siden ind i nye rammer ved hjælp af de kunstneriske greb, der overskrider, omformulerer og anvender de koder, vi allerede kender (plankeværket, havelågen, hverdagsservice og den kongeblå porcelænsmaling).
Samtidig ligger der en lille kritisk kommentar til vores idé om finkultur og ikke mindst vores ureflekterede smid-væk-kultur.
Historien flytter ind
Amel Ibrahimovics flytning er af en helt anden karakter, og at hans værk, Bosnian House Konak, kan opleves på Krøyers Plads er af stor betydning. Ibrahimovic selv ankom nemlig til denne plads i starten af 90’erne med det flydende flygtninge-hotel, Flotel Europa, der var sejlet fra Bosnien og den krig, der var udbrudt i hans hjemland. En femetagers-bolig, hvor mennesker boede i flere år under dunkle og trange kår midt i København på Krøyers Plads.
Ibrahimovic flyttede helt konkret og under vilkår, som de færreste forstår omkostningerne ved. Nu er han altså ‘flyttet ind’ igen på samme plads som billedkunstner, og denne gang har han både hus og familie med.
Hans far, Reuf Ibrahimovic, tegnede i 1997 et ‘bosnisk hus’ (Konak), der siden blev standardiseret i hjemlandet. Dette – nu nationale objekt – er flyttet ind på Krøyers Plads i form af faderens tegninger og en smuk udarbejdet model, der både vækker minder om et tyrolerhus og en hellerup villa.
En dybere forståelse
Vi står over for et stykke historie med konfliktfyldt baggrund, en stolt nationalforvandling og som nu altså vender tilbage i hænderne på sønnen i en form for forsoning med minderne om et liv i maven af et flydende flygtninge-center i hjertet af København.
Det er små men kondenserede og betydningsfulde udsagn vi står overfor som besøgende på Krøyers Plads, der er fyldt med kontrastfyldte gnidninger, som ændrer synet på objektet og dette sted markant. Stedet, kulturen, historien og erindringen får indlejret en ny betydning på Krøyers Plads, hvor det at flytte bringer os nærmere netop en dybere forståelse.
