AWAar – kunstweekenden i billeder
Art Weekend Aarhus – AWAar – bød på en lang række af arrangementer på byens gallerier og udstillingssteder.
Art Weekend Aarhus – AWAar – bød på en lang række af arrangementer på byens gallerier og udstillingssteder.
info
Kunstweekenden i Aarhus er den første af sin art. Den blev til på initiativ af KUNSTEN.NU, og blev en manifestation for byens mangfoldige kunstliv. Fra modernismeudstilling på ARoS til eksperimenterende loungemusik med suppe på udstillingsstedet Spanien19C – Aarhus har stor kunstnerisk spændvidde.
AWAar blev åbnet på ARoS fredag 1 juni, hvor KUNSTEN.NUs direktør Jan Falk Borup bød velkommen og borgmester Jacob Bundsgaard holdt åbningstalen. Derefter leverede legetøjsmusikbandet Are You Still Puzzled en festlig mini-koncert.
AWAar gav blandt andet mulighed for at opleve en udendørs videofremvisning på Lunchmoney Gallery, ferniseringer på et utal af udstillinger, koncerter for lydentutiaster, artist talks med blandt andet Sonja Lillebæk Christensen på Galleri Image, værksteder for børn og meget andet. På Arkitekskolen kunne man få en bid mad lavet af planter fra byhaver og høre om Marie Markmans spiselige landskab i midterrabatten på Nørreport.
Dagen kunne eksempelvis startes med Art-brunch på Charlotte Fogh Gallery og senere kunne man møde sangerinden Sidsel Ben Semmane gå i dialog med billedkunsten på Galleri V58.
Søndag blev der sat spot på selvet i litteraturen i Århus Kunstbygning.
Derudover var der rig mulighed for at komme på en guidede ture på byens gallerier og udstillingssteder samt opleve en tegneperformance, der strakte sig over hele weekenden på Godsbanen.