Berlin – die Stadt und die Beute

Kan du sætte ord på, hvad foto udstillingen Berlin -Die Stadt und die Beute rummer?

"Fotografier er forvaltning af erindringer. Til det dokumentariske billede knytter der sig en personlig historie, men det dækker ikke kun et stort og stærkt personligt erindringslag for mig. Det vækker også erindring hos de mennesker, der har boet i Berlin i disse perioder i form af genkendelighed af lokaliteter og stemninger i fotografierne.

Hvordan var dit første møde med Vestberlin?

"Berlin er en meget hip by idag, hvilket den også var i begyndelsen af 80´erne – men på en anden måde. Berlin var et symbol på den kolde krig. Frontbyen mellem Øst og Vest. Det var en ung by med punkbevægelse og bz`ere.
Vi blaffede ind i Vestberlin en forårsdag i 1983, og blev overraskede over, hvad vi mødte. Byen var ikke en mørk, skurrende og hård by med politiske paroler, men derimod en let og dansende by med folk, der var åbne. Allerede efter den første aften var vi solgt til byen."

Hvorfor er Berlin så fascinerende?

Det taknemmelige ved Berlin er, at den har en så dramatisk historie. Langt de fleste kender landets historie og alene ved at nævne byens navn, dukker billeder frem på folks indre harddisk og skaber associationer med det samme. Jeg prøver at undgå for megen ikonografi i mine fotografier. Berlin er en meget ikonografisk by, og jeg ønsker ikke at fastholde et bestemt syn på byen. Billederne er mine personlige noter fra Berlin i en fantastisk tid op gennem 1980erne og 1990erne og til i dag."

Hvad ligger der i titlen: Berlin – Die Stadt und die Beute (Berlin – Byen og byttet)?

"Det er en fortærsket titel. En gammel metafor, der stammer helt tilbage fra industrialiseringen. Folk dør og går til grunde. Det er byen som det farlige rovdyr, der opsluger menneskene og spytter dem ud igen."

Viser udstillingen Berlin bag facaden?

"Den er ikke ment som en kontrastilling til Berlin i dag, men man ser mindre af denne side nu, hvor byen er så velrenoveret og ensartet. Billederne er vel en antitese til byen lige nu. Nogle af de ting, jeg skildrer, kan ikke længere opleves eller genopfindes. De billedbøger, der udkommer i dag om Berlin, er meget joviale og glansbilledagtige. Udstillingen er et visuelt afbræk af dette billede."

Du arbejder primært med sort/hvide fotografier. Hvad kan de?

"Sort/hvide fotografier virker underligt nok utroligt stærke, utroligt grafiske, og giver en substans og stoflighed. Jeg kan godt lide det tonale i det sort/hvide fotografi og den ro, det giver for øjet. Det billedsprog, jeg forfølger, gør sig bedst i sort/hvid. Farver bliver for flagrende."

Du kalder din ophængning af fotografierne for en ‘russisk ophængning’. Kan du uddybe dette?
"Russisk ophængning’ er en tilsyneladende tilfældig opsætning af billeder på en væg, men der er selvfølgelig altid en metodik i det. Der er en visuel kraft i den måde, man hænger fotografier op på, og det virker stærkt at sætte billeder sammen i en form for fortælling. Billeder nærer sig af hinanden."