Berømt gadekunstner får vist film på Sundance Filmfestival
Den sagnsomspundne britiske kunstner Banksy maler ikke længere kun på mure, men viser dokumentarfilm på Sundance Filmfestival i USA.

Den sagnsomspundne britiske kunstner Banksy maler ikke længere kun på mure, men viser dokumentarfilm på Sundance Filmfestival i USA.
info
Identitet afsløres ikke
Ifølge Politiken kom Banksys dokumentarfilm Exit Through The Gift Shop i sidste øjeblik med på Sundance Filmfestival i Utah, USA. Filmen handler om den franske kioskejer Terry Guetta, der forsøger at filme Banksy og gerne vil lære den mystiske kunstner at kende.
Imidlertid afslører filmmediet ikke Banksys ansigt, for Banksy drejer kameraet en omgang og begynder at filme kioskejeren og sine street-art kollegaer.
Umulige bedrifter
Derfor er der stadig ingen, der kender Banksys virkelige identitet, selvom hans kunstneriske bedrifter er verdenskendte. Han har blandt andet malet stiger på den israelske mur og har smuglet en oppustelig Guatanomofange ind i Disneyland.
Tager næppe æren for film
Ifølge BBC tror Sundance Filmfestivallens direktør John Cooper næppe, at Banksy vil træde frem på den røde løber og tage æren for sin film, selvom han personligt gerne ville trykke Banksy i hånden og rose ham for Exit Through The Gift Shop.
Fakta
Fakta
Banksy kommer fra den engelske by Bristol. For at kunne lave sin kunst i fred for politiet har han indtil videre valgt at forblive anonym.
Selvom flere betragter hans værker som hærværk, har flere byråd, ifølge Politiken, valgt at frede hans grafitti.