Besiddelsens betydninger
Udstillingen Possession. Art, Power and Black Womanhood på New Shelter Plan viser værker af tolv internationale, kvindelige kunstnere, der sætter fokus på herkomst, væren og det at høre til.
Udstillingen Possession. Art, Power and Black Womanhood på New Shelter Plan viser værker af tolv internationale, kvindelige kunstnere, der sætter fokus på herkomst, væren og det at høre til.
“There is no agony like bearing an untold story inside of you” – Maya Angelou
“Denne udstilling er dedikeret til mindet om alle de kvinder, som har banet vejen frem for at denne keative samtale kunne finde sted i dag, og særligt Dr Maya Angelou, hvis nylige overgang til forfædrenes sfære æres her.”
Sådan indleder kurator Dr Temi Odumosu sine tanker om udstillingen Possession. Art, Power and Black Womanhood, som hun har kurateret på New Shelter Plan.
En udstilling der allerede i dedikationen refererer til en af vor tids helt store, kvindelige forfattere og aktivister Maya Angelou (1928-2014), der afgik ved døden i maj måned i år. Og således en udstilling, der med kunstens sprog accentuerer og diskuterer sort kvindelighed (’black womanhood’) og identitetsdannelse i historisk, politisk og social sammenhæng.
At have, eje, høre til, tilhøre, besætte og være besat. Ordet ‘possession’ (besiddelse) bærer mange betydninger, som de repræsenterede kunstnere reflekterer over i individuelle udtryk, men med fælles udgangspunkt i fremstillingen af sorte kvinders historier og fortællinger som vidensarkiv.
I værker, der spænder fra Jeannette Ehlers og Ope Loris (UK) videoværker til Hellen Nabukenyas (UG) tekstilinstallationer og Luanda Carneiro Jacoels (NO) performance, konfronteres slaveriets og kolonialismens spor og sår, samtidig med, at der i selve fortællingens funktion og styrke åbnes op for et helende og transformativt rum.
Fakta
Possession. Art, Power and Black Womanhood
6 jun 2014 5 jul 2014
Mary Sibande, Eneida Sanches, Hellen Nabukenya, Ope Lori, Patricia Kaersenhout, Luanda Carneiro Jacoel, Ayana V Jackson, Sasha Huber, Michelle Eistrup, Jeannette Ehlers, Florine Demosthene, Liliana Angulo Cortés
New Shelter Plan Se kort og tider
Fakta
Udstillingen er kurateret af Dr Temi Odumosu, kunsthistoriker og underviser med særlig interesse for hvordan kunst inddrages i identitetspolitik, samt forholdet mellem historie, kulturel herkomst og kollektiv hukommelse. Udstillingen er støttet af Den Danske Kunstfond og Københavns Byråd. Kunstnerdeltagelse er støttet af FRAME, Finland ift. Sasha Huber, Mondriaan Fonden ift. Patricia Kaersenhout og Det Danske Kunstråd ift. Michelle Eistrup.