Bestyrelsen for Kulturens Analyseinstitut er udpeget
Kulturministeren har udnævnt bestyrelsen til det nye Kulturens Analyseinstitut, som ved hjælp af viden og analyser skal bidrage til at udvikle kunst- og kulturområdet.
Kulturministeren har udnævnt bestyrelsen til det nye Kulturens Analyseinstitut, som ved hjælp af viden og analyser skal bidrage til at udvikle kunst- og kulturområdet.
info
Kulturministeren har udnævnt bestyrelsen til det nye Kulturens Analyseinstitut, som ved hjælp af viden og analyser skal bidrage til at udvikle kunst- og kulturområdet.
Den nye bestyrelse for Kulturens Analyseinstitut består af:
• Christina Rosendahl, filminstruktør (bestyrelsesformand)
• Elsebeth Gerner Nielsen, formand for The Danish Unesco National Commission, medlem af Poul Due Jensen fonden og partner i Copenhagen Public Affairs
• Jens Nielsen, stifter og konsulent i konsulentfirma for den kreative og kulturelle sektor, Artana
• Nanna Hjortenberg, direktør for CHART
• Egil Bjørnsen, leder af Rytmisk Center København
• Jakob Rathlev, prorektor på Erhvervsakademi Aarhus
• Sigrid Røyseng, professor i kultursociologi ved Norges Musikkhøgskole
Om Christina Rosendahl som bestyrelsens formand udtaler kulturministeren Ane Halsboe-Jørgensen:
“Christina Rosendahl har fingeren på pulsen og har en indgående forståelse for hele kulturlivet og kulturen som en vigtig nøglespiller i samfundet. Samtidig har hun bestyrelseserfaring og gennemslagskraft. Derfor har jeg store forhåbninger til, at hun kan stå i spidsen for at etablere et Kulturens Analyseinstitut, der vil bidrage positivt til kulturområdet.”
Det bliver den nyudpegede bestyrelses første opgave at sætte de formelle rammer for den selvejende institution, hvilket først og fremmest omfatter at ansætte den rette direktør.
Bestyrelsen er udpeget af kulturministeren og sammensat, så den repræsenterer kompetencer indenfor ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi og sociologi, forskning samt statistik.
Kilde: Kulturministeriet