Billedserie: Georrrrge af Saskia Te Nicklin og Ditte Soria
Med et fælles udgangspunkt i musikeren George Harrison, og 1970’ernes fascination af barok og bevidsthedsudvidelse, viser Saskia Te Nicklin og Ditte Soria tegningsbaserede værker, der overordnet beskæftiger sig med tanker omkring selvet som æterisk og kommercielt materiale.

Sketches for George Zero er titlen på et projekt bestående af 270 tegninger af Ditte Soria. Ord og korte sætninger er malet sort på hvidt i en psykedelisk-inspireret skrifttype som brudstykker af egne og fundne tekster, hvis ophav spreder sig bredt fra elite-surferen Lakey Peterson til filosoffen David Hume. Det er en personlig og analytisk refleksion over trancendens og immanens.
Billederne veksler mellem at fokusere på ordet som form og disse formers indbyrdes årsagsforhold samt udsagnenes betydning og ophav. Med fordybelsen i og fremhævelsen af enkelte udsagn og ord, undersøger kunstneren forholdet mellem sprog og erkendelse og ideer om selvet, auteur ‘en og det kunstneriske udtryk. Saskia Te Nicklins humoristiske skitser og akvareller med udgangspunkt i George Harrisons musikvideoer er printet på halvgennemsigtige lærreder, sådan at de andre værker i rummet bliver set, spejlet og fordrejet gennem hendes.
Nicklin kigger med lige dele fascination og kritik på 1970’ernes påvirkning af vores samtid og på hvilken pris, hippie-generationens ageren også har haft for kommende generationer; om vi måske også er efterladt med en slags selvudviklingstømmermænd og udpræget narcisisme midt i alt den gode frigørelse?
Hendes værker fungerer både som skulpturelle skillevægge, der skærmer, og som transparente motiver, der afspejler en tematik omkring det opløste eller udvidede ”jeg”. Værkernes udsagn står så at sige aldrig alene, men smelter hele tiden sammen med de omkringliggende værker.
Georrrrge er den tredje udstilling ud af otte under paraplyen VK Samtidskunst kurateret af Anna Margrethe Pedersen i samarbejde med Vestjyllands Kunstpavillon.
Kilde: Vestjyllands Kunstpavillon