Billedserie: INTO PIECES af Maj Kjærsig og Nour Fog
Maj Kjærsig & Nour Fog hylder det defekte i keramikudstillingen INTO PIECES ved Sydhavn Station i København.

Kunstnerne beskriver de keramiske objekter som ’forstenede vidnesbyrd’, der repræsenterer det uperfekte. Kjærsigs ituslåede porcelænsværker hænger på væggen over Fogs organiske bidrag, der er henvist til gulvet.
Maj Kjærsig er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi i 2016. Kjærsig viser ituslåede og klinkede flader i et keramisk univers, hvor objekterne fungerer som levn fra nutiden og taler om tings og kroppes tidslighed.
Nour Fog begyndte at arbejde med keramikken i forbindelse med sin afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 2016. Hans keramikobjekter henviser til kroppens bløde former, der i den aktuelle udstilling er modelleret i ler og akkompagneret af røg og elektronik.
Udover deres selvstændige praksisser danner Nour Fog og Maj Kjærsig kunstnerduoen Duo Demona. Keramikken spiller også her en rolle i en fællespraksis, der fokuserer på lyd, performance og installationskunst.
Se billeder fra INTO PIECES, som kan opleves ved udstillingsstedet Sydhavn Station frem til den 10. februar, herunder.
Kilde: Nour Fog og Maj Kjærsig