Billedserie – Malene Nors Tardrup: New Landscapes

Af
25. august 2026

Se billederne fra Malene Nors Tardrups udstilling New Landskabes hos KH7 artspace.

Malene Nors Tardrup, New Landscapes.Installationsview, 2026. Foto: Malene Nors Tardrup.

Se billederne fra Malene Nors Tardrups udstilling New Landskabes hos KH7 artspace.

Af
25. august 2026
Udstillingen New Landscapes i KH7 Smallspace er en kunstnerisk undersøgelse af menneskets relation til naturen i en tid præget af økologisk sårbarhed og spekulative fremtidsforestillinger. Motiverne er fotografier af kinesiske landskaber: miniature, anlagte haver og bjerglandskaber, som gennem montage og installation transformeres fra stedsspecifik dokumentation til en taktil og rumlig oplevelse.
I New Landscapes undersøges landskabet som et transformations- og forestillingsrum. I værkerne forskydes orientering og perception: lys og skygge vendes om, himlen bliver mørk som blæk, bjerge opløses og glider ind i tomrum, og floder synes at flyde baglæns. Naturen fremstår både genkendelige og foruroligende. Ved at forskyde vores vante blik på landskabet skabes der rum for naturens tidsligheder og menneskets placering i dem.
Malene Nors Tardrup, <i>New Landscapes.</i>Installationsview, 2026. Foto: Malene Nors Tardrup.
Malene Nors Tardrup, New Landscapes.Installationsview, 2026. Foto: Malene Nors Tardrup.
Fotografiet fungerer som et undersøgelsesredskab snarere end en ren repræsentation. Gennem fotomontage, forskudte billedeflader, forskellige materialiteter og rumlig iscenesættelse opstår nye landskaber. Billederne er integreret i skulpturelle trærammer med forgrenet ornamentik, fundet i de danske skove og behandlet med den japanske træbrændningsteknik Shou Sugi Ban, der giver et særegent udtryk, som understøtter det dystopiske landskab. Forkulningen giver træet en mørk, taktil overflade og peger både på bevaring, destruktion og fornyelse. New Landscapes skaber nye måder at erfare landskabet og fotografiet på.
Se billederne: